Computerarbejde giver ikke vedvarende smerter

15 kommentarer

• APR 12

  11
  Af Peter Wang Christensen, Ergonomisk konsulent, SVS

  Jeg synes det var spændende læsning i Scandinavian Journal of Work, Environment & Health omkring placebo og takker for henvisningen. Jeg vil ikke påstå, at jeg kan vurdere, hvem af jer der har mest ret i argumenterne omkring effekterne af elastikøvelser, men jævnfør den manglende viden omkring årsagerne til langvarige smerter og den her på siden præsenterede bio-psyko-sociale model så tror jeg, at smertereduktionen skyldes netop de psyko-sociale faktorer måske i kombination med en biologisk faktor, der måske eller måske ikke skyldes en større forventning om at netop øvelser kunne reducere smerterne. Jeg delte på et tidspunkt kontor med en psykolog, der mente at den etablerede lægevidenskabs forsøg på at reducere smerter med medikamenter og operationer og finde biologiske årsager var en fejl i smertebehandling - måske har han lidt ret i dette og måske skal der ikke fokuseres så meget på om det fx er placebo eller ej, men på at noget virkede og så forsøge at dyrke dette "noget". Det vil selvfølgelig være nemmere at dyrke, hvis vi kan bevise præcis hvad det var der virkede, men hvis det er psyko-socialt og kun lidt biologisk så er det måske for komplekst til, at vi kan sætte fingere præcist på det, men hvis det kan bevises at dette "noget" virker i kortere eller længere tid så skulle vi måske gøre brug af det "noget" noget mere?
   
• APR 12

  10
  Af Johan Hviid Andersen, Professor, overlæge

  Tak til Tom
  
  Jeg er enig i at variation er det afgørende. Elastiktræning 2 minutter om dagen tror jeg derimod ikke på. Der har været megen branding omkring disse elastikker, men det er for mig uforståeligt at der kan være en relevant biologisk effekt af 2 minutters træning. Man kan muligvis påvise neurofysiologiske effekter af sådan en træning, men de er efter min mening ikke relevante i forebyggelsen af smerter.
  En anden forklaring på den effekt, som der er skrevet meget om, kan være en placeboeffekt, som er kendt ved undersøgelser, hvor man laver fysiske og psykologiske interventioner og sammenligner det med grupper, som ikke deltager i disse forsøg. Den kritik har vi rejst i Scandinavian Journal of Work, Environment & Health 2012;38(2):182, hvor interesserede i denne debat kan læse mere. Der er i samme nummer også et svar fra seniorforsker Lars Andersen fra NFA, som er en af forskerne bag elastiktræningen.
  Jeg er stadig skeptisk, og beder til at man bevarer sin sunde fornuft når nye mirakelkure anbefales. De holder sjældent hvad de lover.
   
• FEB 12

  29
  Af Tom Wedele Petersen, Fysioterapeut

  Dette her er jo netop en interessant diskussion. Som AM konsulent, SR, fysioterapeut, læge mm. er det yderst relevant, at der ikke kan påvises en sammenhæng over til ergonomien isoleret set. Yderligere er det mine erfaringer, at langt største delen af rådgivingspraksis, tiltagende har karakter af variation i arbejdet samt supplement af egentlige øvelser og træning. I praksis ser vi ligeledes mange eksempler på at ergonomi og variation er 2 sider af samme sag - stole, bolde, borde osv. faciliterer til variation i arbejdet.
  Nu er det nye vidunder som bekendt en elastik, som du hiver i 2 min om dagen og opnår påviselig reduktion af sm i nakke og skuldre, med henvisning til NFAs projekt.
   
• JAN 12

  13
  Af Johan Hviid Andersen, Professor, overlæge

  Tak til Søren
  
  Der er fint med uenighed, men tre ting vil jeg gerne kommentere på, 1) operationer for nerver der er i klemme har foregået i årtier, også før computeren blev taget i anvendelse. Der er ingen undersøgelser, som peger på at computerarbejde har en speciel betydning for disse nervelidelser. Der er selvfølgelig nogen, som arbejder med computer, som også bliver opereret, men det betyder ikke nødvendigvis at vi kan pege på årsagen. Det kan vi faktisk sjældent. Vi ved at personer som har meget kraftfuldt og ensidigt, gentaget arbejde som f.eks. slagteriarbejdere har en forøget risiko for disse nervelidelser, hvorimod computerarbejdere har en nedsat risiko i forhold til den almindelige befolkning.
  2) ja, andelen af fysiske hjælpemidler er øget, bl.a. fordi der er flere tilbud, og der er jo nogen som lever af at sælge disse hjælpemidler.
  3) Måske udtrykker jeg mig uklart, eller også vil nogen ikke læse hvad jeg skriver. Jeg respekterer fuldt ud, at også computerbrugere får problemer, som for nogen betyder vanskeligheder med at klare det daglige arbejde, men vi kender ikke den præcise årsag, det gør vi sjældent for personer med langvarige smerter. Vi prøver at blive klogere gennem forskning, men der er lang vej igen før vi forstår hvordan smerter opstår, vedligeholdes og forebygges eller helbredes. Det er virkeligheden, og derfor er det selvfølgelig den enkeltes ret at forsøge med råd og vejledning, som passer til dem selv. jeg har ikke noget sted talt for at de "ikke kan have smerter". Læs mine tidligere kommentarer.
   
• JAN 12

  3
  Af Søren Pedersen, Sikkerhedsmedarbejder

  Påstanden " Vi ved nu, at smerter og ubehag i nakke, skuldre og arme/hænder ikke udvikler sig til sygdomstilstande, som fører til invaliditet og sygefravær. " Må jeg erkende er en meget klar udmelding
  
  Desværre må jeg også erkende at den ikke i overensstemmelse med den virkelige verden jeg kender fra mit sikkerhedsarbejde her vil jeg henvise til følgende:
  
  • det antal af personer, som hvert eneste år bliver revalideret til nye uddannelser fra kontorområdet uden en del eller meget computerarbejde, Disse skadestyper er først kommet efter den øget mængde af computerarbejde.
  
  • alle dem som får operationer i håndled, underarm, albue fordi deres nerver er i klemme. Disse skadestyper er først kommet efter den øget mængde af computerarbejde.
  
  • anvendelsen af fysiskhjælpemidler som håndledsstøtte og albuestøtte mv. som er steget væsentligt efter computerarbejdet er øget.
  
  Praktisk erfaring fra mit sikkerhedsarbejde med gode ergonomiske kontorarbejdspladser tilpasset den enkelte forbedre smerter eller mindsker dem, særligt tiden brugt til computerarbejde reducere smerter.
  
  Jeg vil derfor tillade mig at være uenig i artiklen og den måde det forsøger at argumentere overfor de mennesker der har mange smerter, at det kan de ikke have.
  
  Jeg kan kun håbe, at fremtiden må vise os vejen til at forebygge computerskader i stedet for at spilde vores kostbar tid med ikke frugtbare diskussioner som denne.
  
  Man må desværre konstatere, at argumentation stadig viser at den teoretiske verden ikke stemmer overens med den virkelig verden, det kunne jeg godt tænke mig en rapport over.
  
   
• NOV 11

  23
  Af Johan Hviid Andersen, Professor, overlæge

  Til Peter
  
  Jeg negligerer ikke disse personer. Vi ser dem også i vores klinik og forsøger selvfølgelig at støtte dem så godt vi kan, herunder tage deres problemer alvorligt. Det er mit indtryk fra patienter gennem årene, at når der udvikler sig langvarige kroniske smerter, så er der flere ting på spil, som bla. handler om almindelig respekt, muligheder for at klare de stigende krav på arbejdet, indflydelse på hvad man laver, og den information man får fra arbejdsplads, forskellige behandlere og kolleger. Og du har ret i at vi efterhånden har et arbejdsmarked, som ikke er rummeligt, men det modsatte, specielt for de med mindst uddannelse. Men, alle disse faktorer spiller sammen, og selve arbejdet ved computeren er en mindre del efter min mening.
   
• NOV 11

  22
  Af Peter Wang Christensen, Ergonomisk Konsulent, SVS

  Jeg er enig i resultaterne når man ser statistisk på dem og det kommer ikke bag på mig, at det forholder sig sådan.
  
  Min erfaring er dog alligevel, at det for den enkelte person med gener som følge af computerarbejde indimellem kan afhjælpe generne, at få råd og vejledning omkring ergonomi heriblandt at opfordre til øvelser/motion, livsstilsændringer samt variation. Det er uden tvivl indimellem et spørgsmål om blot at blive hørt og anerkendt af en fagperson og måske lederen og derfor skal denne også altid inddrages af konsulenten.
  
  Det ER et problem, at der er en meget stor mængde mennesker for, der får meget svære gener af computerarbejde også selvom det ikke er flere end indenfor andre fag og at generne forsvinder når de ophører med computerarbejde. Der findes nemlig rigtig mange mennesker med computerarbejde, der ikke har kompetencer til andet end administrativt arbejde og så kan det godt være, at det ikke medfører sygdom ud fra en medicinsk definition, men de mennesker det drejer sig om melder sig altså alligevel syge (det er de jo nødt til for ellers fortsætter og forværres smerterne som det også anerkendes af Johan Hviid Andersen) og de ender med, at skulle skifte arbejde som følge af deres gener. Der er desværre grænser for, specielt i disse tider, hvor mange ufaglærte (XXX for ikke at genere specifikke professioner) der er plads til i det danske samfund, hvilket for nogle betyder at de ender med at langtidssygemelde sig, blive afskediget, søge revalidering eller i sidste instans søge førtidspension.
  
  Derfor ærgrer det mig lidt når disse menneskers gener negligeres for det er ikke nemt, at være administrativ medarbejder hvis du skal variere dit arbejde eller have mere indflydelse på det - for indenfor netop dette fag har de fleste ret ringe indflydelse på deres arbejde og mulighederne for variation bliver ringere og ringere med indførelse af diverse it systemer til registrering af data. Jeg ved naturligvis godt at en del af dette kan gøre via programmer med talegenkendelse osv., men det koster penge og løser i sidste instans ikke deres problem for så er der færre job.
  
  Jeg mener derfor, at det er vores opgave som fag personer indenfor dette område, at hjælpe de personer som vi kan bedst muligt. Og her er jeg enig i, at vi gør dette bedst ved en koordineret indsat fra sundhedsfaglige personer, der ikke laver rigid undervisning i specifikke stillinger eller møbler/hjælpemidler, men ved i en individbaseret dialog med den enkelte, at finde ud af hvor skoen trykker (bio, psyko, socialt) og forsøge at hjælpe uden at negligere personens oplevelse af dennes smerter.
  
  Med venlig hilsen
  
  Peter Wang Christensen
  
  Ergonomisk Konsulent på Sydvestjysk Sygehus
  
  
  
   
• NOV 11

  21
  Af Johan Hviid Andersen, Professor, overlæge

  Tak for de mange kommentarer.
  
  Jeg er enig med Hanne i at varation er vigtig. Det er min erfaring med børn, at de sidder i alle mulige og umulige stillinger når de bruger en computer, men de flytter sig meget. Desværre handler en stor del af opdragelse af børn i at lære dem det modsatte. Derhjemme skal de sidde stille når de spiser, i skolen bruges de første år på at få børnene til at sidde stille. I stedet burde skoletimerne forkortes og der burde være samlet mindst en time om dagen med bevægelse/gymnastik/øvelser eller hvad vi nu kalder det.
  Det er muligt at de nævnte elastikøvelser kan give et kort afbræk, men der er ikke noget der får mig til at tro på at 2 minutters øvelse har nogen som helst biologisk virkning. Resultater fra enkelte undersøgelser er ikke nok. Der skal være en linie som kan trækkes fra mange undersøgelser, og det er der ikke i dag.
  Jeg tror også arbejdspaldsens indretning betyder noget, men dokumentationen er sparsom. Der er dog ingen tvivl om at komforten er bedre i en moderne udstyret arbejdsplads, og det taler jeg ikke imod, men der er stadigvæk ikke et videnskabeligt belæg for at en bestemt indretning kan forebygge smerter eller andre gener. Derfor er mit råd stadig, at den enkelte, evt. med støtte fra arbejdsmiljøprofessionelle, skal indrette sig så komfortabelt som de kan, og for nogen betyder det brug af justerbare møbler, mens det for andre ikke er nødvendigt. Det enkeltes indflydelse på dette er central, og der er ikke belæg for at give meget specifikke råd og regler for kontorindretning.
  Til Per Nielsen vil jeg blot sige at fund af slidgigt i nakkehvirvler er ret almindelig når man er mere end 40 år. Ofte vil et røntgenbillede vise det, men der er overordentlig dårlig overensstemmelse mellem sådanne røntgenforandringer og smerter i nakken, og der er ingen som helst dokumentation for at at man får slidgigt i nakken på grund af computerarbejde. Da du samtidig fortæller at du sjældent oplever nakke-skuldersmerter har det sikkert ikke nogen relevans. Disse slidgigt forandringer er hos de fleste et kropsligt tegn på at vi bliver ældre, alle får det på et eller andet tidspunkt, nogen før nogen senere, ligesom med grå hår og rynker. Emnet slidgigt vil senere blive taget op i denne blog.
  Til Frederik er der i bunden af denne blog nogle af de referencer, som jeg omtalte. Og igen - der er ikke belæg for styrketræning - der er forskellige undersøgelser, som peger i forskellige retninger, og det er ikke nok at vi kalder det belæg, se tidligere i denne kommentar.
  
  Andersen JH, Vilstrup I, Lassen CF, Kryger A, Brandt L, Overgaard E, Mikkelsen S. Computer mouse use predicts acute pain but not prolonged or chronic pain in the neck and shoulder. Occup Environ Med 2008;65(2):126-31.
  
  Mikkelsen S, Lassen CF, Vilstrup I, Kryger AI, Brandt LP, Thomsen JF, Gerster M, Grimstrup S, Andersen JH. Does computer use affect the incidence of distal arm pain? A one-year prospective study using objective measures of computer use. Int Arch Occup Environ Health 2011 May 24. [Epub ahead of print].
  
  
  Ijmker S et al.Software-recorded and self-reported duration of computer use in relation to the onset of severe arm-wrist-hand pain and neck-shoulder pain.
  Occup Environ Med. 2011 Jul;68(7):502-9.
  
  
  Andersen JH, Fallentin N, Thomsen JF, Mikkelsen S. Risk Factors for Neck and Upper Extremity Disorders among Computers Users and the Effect of Interventions: An Overview of Systematic Reviews. PLoS One. 2011 May 12;6(5):e19691.
   
• NOV 11

  18
  Af Hanne Tonsgaard, fysioterapeut/arbejdsmiljøkonsulent

  Jeg er ogås helt enig i at det er vigtigt med variation og bevægelse, når man sidde foran en PC. og ergonomi ikke gør det alene.,
  Men det er da interessant at se hvordan små børn automatisk sidde med rank ryg (rygmusklerne holder ryggen rank) og se hvordan de bliver urolige, når musklerne giver signaler om at nu skal de røres!
  Så fokus på mere kropbevidsthed, der handler om at lytte til kroppens signaler om behov for bevægelse og så efterligne usporelet børns siddemønster suppleret gode ergonimiske forhold ( gode bevægelige stole med flydende "gyngestolbagudvip),som også muliggør at man man slappe af i musklerne indimellem. Den holdninsændring og nye vane har givet positiv effekt hvad angår forebyggelse af skelet og musklebesvær hos vores medarbejdere i Kommune.
  Jeg vi lige nævne elastikøvelsene fra JOB og Krop som et super suplement ,får vi tilbagemelding fra medarbejderne.
  Venlig Hilsen Fysioterapeut/arbejdsmiljøkonsulent
  Hanne Tonsgaard
   
• NOV 11

  18
  Af Tommy Hemmert Olesen, Læge

  Helt enig!
  
  Jeg har tilbragt enormt meget tid ved computere siden jeg var teenager. Det glæder mig at høre at der ikke er nogle ergonomiske råd der er påvist effektive. Jeg har nemlig altid fået mere ondt ved at følge dem, end ved at lade være. Specielt den med at hvile underarmen på bordet ved musearbejde og bevæge hele armen for at styre musen. Så låser man sig fast i én stilling og spænder jeg/man da først op i hele armen og skuldermusklerne.
  
  Til gengæld er det behageligt hvis skærmen er placeret under øjenhøjde, så man ikke skal kigge op. Min neutrale stilling i nakke og øjenmuskler er at kigge ca. 10 grader ned.
   
• NOV 11

  16
  Af Frederik, Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut

  Jeg er rigtig glad for undersøgelser af denne karraktér Johan Hvisd Andersen, referer til (gerne med ref. næste gang). Super vigtig vi får en debat omkring, hvad er det der virker. Også genre noget der peppes lidt op og prikker lidt til gængs rådgivning.
  
  Jeg mener det er lidt ærgerligt og svækkende for tilliden til JHA at han konkluderende skriver: "Det er nedslående men sandt. Borde, stole, alternative mus, gymnastik osv. er ikke dokumenteret at have nogen effekt overhovedet". Ergonomisk er det korrekt, men mig bekendt er der belæg for at sige at styrke træning har positiv effekt på nakkeskulder gener samt hovedpine (se bl.a. RAMIN projektet).
  
  Med venlig hilsen
  
  Frederik Lassen
  Arbejdsmiljøkonsulent
  OUH
  
   
• NOV 11

  16
  Af per nielsen, leder

  har arbejder inden for IT i snart 20 år og har siddet foran en skræm mange timer hver dag. Har sjælden opleveret smerter i skulder, nakke og arm. Til gengæld har jeg fået slidgigt i nakken i en alder af 41 år og dette skyldes iflg. lægeren mit arbejde foran skærmen.
   
• NOV 11

  16
  Af Camilla Bang

  Som ovenfor nævnt er variation i arbejdsstillinger altafgørende.
  Som kuriosum kan jeg fortælle, at jeg havde brækket fod, operation og et langt efterforløb. Længe efter skulle jeg have foden opad i perioder. Da jeg startede op igen, blev jeg anbragt ved et dårligt bord osv. Jeg kunne sagtens lave PC-arbejde med foden oppe på bordet ved siden af PC-en, nok en arbejdsstilling man skal øve sig i. Men jeg fik ikke de nakke-skuldersmerter, som jeg ellers har tendens til at få.
   
• NOV 11

  15
  Af Lis Jespersen, Teknisk assistent

  Der er stor forskel på hvilke opgaver man har ved en computer. Sekretæren sidder for primært og bruger tastaturet, mens tegneren primært bruger musen.
   
• NOV 11

  15
  Af Anne Lintrup, Fysioterapeut og arbejdsmiljøkonsulent

  Variation i arbejdet er altafgørende - også for de der arbejder ved en PC. Det er jeg enig i.
  Men jeg mener ikke (på trods at de angivne undersøgelser), at der er sandt at arbejdspladsens indretning er uden betydning. Jeg vil påstå, at det gør en forskel om man har en moderne udstyret arbejdsplads med variable arbejdsmøbler frem for møbler der ikke kan tilpasses og justeres og dermed optimere vilkårene for at variere sine arbejdsstillinger. Heldigvis er der her i Danmark langt imellem de sidstnævnte arbejdspladser, men de findes, og her mener jeg, at det gør en forskel at arbejdspladsen bliver tilpasset den enkelte, så belastningen med hævede skuldre pga. et for højt bord elimineres - især hvis PC-arbejdet er af længerevarende og intensiv karakter med lille mulighed for afbrydelser.
  Smerte – også selvom der er forbigående – skal forebygges.
  Venlig hilsen Anne Lintrup, fysioterapeut og arbejdsmiljøkonsulent i A-Miljø