Dialogmetode: Dialogspil

En dialogmetode, der kan bruges til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Dialogmetoder er en særlig form for struktureret dialog, der kan være med til at skabe fælles forståelse og sætte forandringer i gang.

Kort om metoden

I dialogspil bliver en række udsagn om det psykiske arbejdsmiljø sat til debat i grupper. Derefter bliver de prioriteret, og deltagerne kommer med løsningsforslag. På denne måde kommer metoden hele vejen rundt i arbejdet med trivslen.

Hvad er en dialogmetode

En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen.
Metoden er baseret på en struktureret dialog mellem medarbejdere og ledere.
Dialogmetoder kan benyttes både af store og små arbejdspladser.
På større arbejdspladser anbefales dog, at man arbejder med dialogmetoder i mindre enheder, fx på afdelings-, gruppe- eller projektniveau.
Der er i dag udviklet en del forskellige dialogspil om stress og trivsel, som kan downloades eller købes.

Nedenfor beskriver vi én mulig metode og giver dig samtidig adgang til spillekort og en prioriteringsliste.

Hvornår kan metoden bruges?

Dialogspil kan benyttes til at kortlægge trivslen og prioritere indsatsområder, dvs. de områder, man ønsker at fokusere på i trivselsarbejdet.

Desuden kan man med dialogspillet komme frem til forslag til forbedring af arbejdspladsens trivsel.

Deltagere

Arbejdspladsens medarbejdere og ledere. Metoden egner sig bedst til mindre eller mellemstore arbejdspladser (max. 80 medarbejdere).

Tidsforbrug

To møder af 2–3 timers varighed med nogle ugers mellemrum. Hertil kommer 3-4 timers forberedelse for ansvarsgruppen.

Vejledning

Vejledningen er skrevet til den ansvarsgruppe, som står for at gennemføre og følge op på en trivselsmåling.

Ansvarsgruppens ledelse og styring 

Download vejledning

 

Sidst opdateret d. 15. september 2011.
Personlig rådgivning
Rådgivning

Videncenter for Arbejdsmiljø kan ikke rådgive om konkrete arbejdsmiljøproblemer.

 
 
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes (e-mail bliver ikke vist).
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her