Indsigt: Hvad har I fundet ud af om trivslen?

Hvis I har kortlagt trivslen på arbejdspladsen med en trivselsundersøgelse, skal I efterfølgende analysere og tolke resultaterne. Det er her, I fordyber jer, men samtidig skal I huske, at trivselsarbejdet stadig skal være synligt for resten af organisationen.
 

Faser i trivselsprocessen

Indsigt er blot en af faserne i en god trivselsproces. Klik dig videre til de andre faser i menuen til venstre.

Fortsæt engagementet

Indsigts-fasen er fordybelsens fase.

Her er det vigtigt, at processen og målene står klart for den ansvarsgruppe, der leder trivselsarbejdet, så arbejdet ikke går i stå.

Samtidig skal arbejdspladsen vide, at arbejdet med resultaterne fortsætter, selvom det i en periode er mindre synligt.

Spørgeskemaer: Tolk resultatet

Det ikke altid til at gennemskue, om resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse er gode eller dårlige.

Resultaternes betydning afhænger nemlig af arbejdets karakter og sammenligningsgrundlaget, som både kan være internt på arbejdspladsen, et landsgennemsnit eller et mål sat på baggrund af sidste års kortlægning.

Samtidig skal I være opmærksomme på, at jo færre ansatte I er, jo tungere vejer individuelle svar.

Spørgeskemaundersøgelser 

Data fra dialogmetoder skal bearbejdes

I de såkaldte dialogmetoder kommer der typisk mange udsagn og synspunkter frem. Det kan virke uoverskueligt at få overblik over de mange informationer, og ansvarsgruppen bør derfor sætte tid af til at systematisere og bearbejde resultaterne af dialogprocessen.

Dialogmetoder 

Involver de rette kompetencer

Resultaterne fra indsigtsfasen skal udgøre grundlaget for jeres efterfølgende valg af indsatser. Hvis jeres kompetencer ikke rækker til at få tilstrækkelig indsigt, leder det nemt til forkerte løsninger. Derfor er det ekstra vigtigt, at I i denne fase involverer personer med kompetence i psykisk arbejdsmiljø og trivsel.

Giv ikke op over for komplekse problemstillinger

Der kan sagtens være resultater af kortlægningen, som ansvarsgruppen ikke kan forklare. Her kan det være en god idé at gå tilbage til de lokale grupper med resultaterne for at finde forklaringerne og komme nærmere på en forståelse.

Involver medarbejderne løbende

For at sikre, at alle på arbejdspladsen er engagerede og føler sig som en del af processen, skal I vende tilbage til medarbejderne. Når kortlægningens resultater bliver kommunikeret ud på et møde, på intranettet eller på en oversigtstavle, kan medarbejderne forholde sig til problematikkerne og kommentere dem.

Sidst opdateret d. 15. september 2011.
Afstemning
Hvilken del af trivselsarbejdet fungerer bedst hos jer?


 
Personlig rådgivning
Rådgivning

Videncenter for Arbejdsmiljø kan ikke rådgive om konkrete arbejdsmiljøproblemer.

 
 
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes (e-mail bliver ikke vist).
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her