Trivsel på arbejdspladsen handler om balance

Trivsel på arbejdspladsen handler om balance mellem ressourcer og de krav, der stilles. Men vi oplever de samme vilkår forskelligt. Derfor er bl.a. en åben dialog mellem ledere og medarbejdere vigtigt for et godt psykisk arbejdsmiljø.
Det er et fælles ansvar at skabe trivsel på arbejdspladsen

Hvad er trivsel på arbejdspladsen?

I dagligsproget forbindes trivsel med velvære. Man kan også sige, at trivsel er det enkelte menneskes oplevelse af balance og følelsen af at have overskud både fysisk og mentalt.

Trivsel på arbejdspladsen udløser glæde, tilfredshed og tryghed.

Kendetegn ved et godt psykisk arbejdsmiljø

Arbejdspladser med et godt psykisk arbejdsmiljø kan kendes på, at ledere og medarbejdere føler et fælles ansvar for at finde løsninger på hverdagens opgaver og problemer.

Et andet kendetegn er en åben og tillidsfuld dialog mellem ledere og medarbejdere og blandt medarbejderne indbyrdes.

Sådan tager I fælles ansvar for trivslen på arbejdspladsen 

Gode råd til at starte dialogen: Sig det, som det er 

Forskel på opfattelse af trivsel

Medarbejdere kan opleve de samme vilkår på forskellig vis. Det gør oplevelsen af trivsel på arbejdspladsen individuel.

Medarbejdernes forskellige opfattelser af arbejdspladsens vilkår afhænger blandt andet af, om den enkelte forventer, at han eller hun kan klare en situation eller ej.

Forskellen i forventninger har at gøre med fx de personlige erfaringer og kompetencer, den enkelte medarbejder har. Har man fx dårlige eller ingen erfaringer med bestemte typer opgaver, kan de opleves belastende.

En belastende situation skal vendes, så medarbejderen kan have en positiv forventning til at klare situationen godt. Men positive forventninger opstår ikke af sig selv: De stimuleres bl.a. af kompetenceudvikling og individuelle tilpasninger af opgaverne.

Derfor har vi forskellige forventninger: Den stressede hjerne 

4 faktorer hjælper et godt psykisk arbejdsmiljø på vej

En række psykologiske faktorer har særlig stor indflydelse på, om den enkelte forventer at kunne takle en situation eller ej.

Hvis de 4 faktorer er til stede på arbejdspladsen, er det sandsynligt, at den enkelte medarbejder har positive forventninger til at kunne takle arbejdets udfordringer. Dermed opstår der mindre stress og mere trivsel.

4 faktorer, der har indflydelse på medarbejdernes forventninger:
  • Kontrol: Har jeg passende kontrol over og indflydelse på opgaverne?
  • Forudsigelighed: Er min arbejdssituation nogenlunde forudsigelig?
  • Opbakning: Får jeg den faglige og sociale opbakning, jeg har brug for?
  • Retning: Vil tingene lykkes for mig – går det i den rigtige retning?
     

De 4 faktorer kan hjælpe med at forebygge stress 

 

Sidst opdateret d. 15. september 2011.
Personlig rådgivning
Rådgivning

Videncenter for Arbejdsmiljø kan ikke rådgive om konkrete arbejdsmiljøproblemer.

 
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes (e-mail bliver ikke vist).
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her