Hvad kan gruppen gøre for bedre trivsel?
Arbejdspladsens sociale liv udspiller sig oftest i gruppen. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på gruppens trivsel.
Trivsel på arbejdspladsen er for langt de fleste knyttet til oplevelsen af gode sociale relationer til de andre i gruppen.
Gode sociale relationer er vigtige for samarbejdet
Trivsel og samarbejde på arbejdspladsen er for langt de fleste knyttet til oplevelsen af gode sociale relationer til de andre i gruppen, teamet eller afdelingen.
I gruppen kan I sammen bidrage til trivsel ved at:
- Opbygge gode sociale relationer i gruppen
- Være opmærksomme på at holde en god omgangstone – også i pressede situationer
- Holde øje med, om nogen mistrives
- Planlægge arbejdet godt og orientere hinanden, så alle oplever forudsigelighed, fremdrift og positive forventninger til opgaverne
- Sørge for at afklare roller og ansvar indbyrdes i gruppen
- Tilpasse løbende, hvordan I organiserer jeres arbejde, så I trives bedst muligt
- Modtage nye kolleger i gruppen på en imødekommende måde
- Støtte aktivt op om de initiativer, der sættes i gang på arbejdspladsen, fx trivselsmålinger og efterfølgende dialog og handlingsplaner
Gode råd til at takle stress i gruppen: Sig det, som det er
Brug dialogmetoder til at skabe rammer for samtalen om trivsel
Værktøj: Arbejd med omgangstone og kollegialitet - etsundtarbejdsliv.dk
Brug GRUS-samtalen til jeres trivsel
Gruppeudviklingssamtaler (GRUS) er et godt redskab til at varetage trivslen og samarbejdet i gruppen. I skal holde møderne regelmæssigt med deltagelse af jeres leder.
Emner til GRUS-samtalen
- Nødvendige informationer: Hvordan får I de informationer, I har behov for?
- Ressourcer: Hvad er de ressourcemæssige rammer for jeres arbejdsopgaver?
- Kompetencer: Hvilke kompetencer får I brug for i fremtiden? Og hvordan får I opbygget disse kompetencer?
- Nye medlemmer: Hvordan modtager I nye medlemmer?
- Konflikter: Hvordan kan I konstruktivt løse konflikter?
Når gruppen forandres
Grupper forandrer sig: Nogle får nyt arbejde, andre går på barsel eller ophører helt med at arbejde, osv. Et nyt medlem i et veletableret team kan betyde, at relationerne i teamet forrykker sig. Det samme kan ske, hvis et medlem tilegner sig nye kompetencer og dermed får en ny rolle i samarbejdet.
Derfor kan det være en god idé, at I regelmæssigt reflekterer over, om den måde, I arbejder på, giver den bedst mulige trivsel.
Sidst opdateret 02.09.2010