Af
Antonio Rohde, Akademisk sagsbehandler
Jeg synes, at det er godt, at der kommer fokus på de individuelle forskelle i stresstærskler og de kognitive aspekter ved stresshåndtering. Det kan give nogle redskaber til arbejde med stress, som man ikke var opmærksom på før. Imidlertid synes jeg samtidig, det er vigtigt at man ikke falder i den "fælde"; at stressen er ens egen skyld, eller at det er fordi man tænker "forkert", at man er stressramt. Jeg synes, at det samtidig er vigtigt at fastholde den viden, der findes om mennesket som biologisk væsen; at der et biologisk grundlag for stress og at stress rent faktisk er en fysisk tilstand. F.eks ved man, at visse stresspåvirkninger fra ydre faktorer er påviseligt skadelige, selvom der selvfølgelig er individuelle forskelle: eksempelvis natarbejde, for lidt og for dårlig søvn og hvile; visse arbejdsfunktioner, hvor der er meget larm og/eller megen trafik, som f.eks taxakørsel og lignende. Det jeg vil sige med dette er, at der er adfærdsmønstre rent arbejdsmæssigt og i andre sammenhænge, der kun i begrænset omfang lader sige "afstresse" ved hjælp af CATS tilgangen og lignende kognitiv tilgang, men hvor det er nødvendigt at gøre noget ved selve arbejdsfunktionen.