Hvad sker der i hjernen

Der er forskel på, hvad der stresser dig, og hvad der stresser din kollega. Det er ikke kun de ydre faktorer, som spiller ind. Måden, vi opfatter situationen på, har også betydning for vores symptomer på stress.
Hvad sker der i hjernen, når vi bliver stressede.
Vi er alle forskellige, også når det kommer til stress. Vores opfattelse af en konkret situation afgør, om vi får symptomer på stress.

Stress opstår mellem individ og omgivelser

Det er den enkeltes oplevelse og fortolkning af en situation, der udløser en eventuel stressreaktion - ikke de ydre faktorer i sig selv. 

CATS
- en teori om stress
CATS står for ”The Cognitive Activation Theory of Stress”.
Det centrale i CATS-teorien er, at den tillægger de kognitive processer i hjernen – dvs. hjernens bearbejdning af information – stor betydning for, hvad der udløser en stress-reaktion hos den enkelte.

Det viser omfattende forskning.

Dette står dog i modsætning til tidligere opfattelser af stress, hvor der især var fokus på de ydre faktorers betydning.

Stress er altså en reaktion, som opstår i relationen mellem individet og omgivelserne.

Når vi bliver stillet over for noget, vi oplever som stressende, aktiverer vi nogle forskellige fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner.

Det viser stress-teorien CATS.

 

Dét sker i hjernen - fire grundlæggende aspekter af stress:

  1. Påvirkning: Situationer og begivenheder
    Alle ændringer i vores omgivelser indeholder potentielle oplevelser, som stresser os.
     
    Ændringerne opleves stressende, når der er ubalance mellem krav, egne ressourcer og forventninger. Det kan fx være forsinkede fly, nedbrudte servere eller sociale relationer i og uden for vores arbejde.
     
    Forebyg de stressende situationer med 4 faktorer
     
  2. Vurdering: Hjernens opfattelse af situationer og begivenheder
    Det første, hjernen gør, er, at stille spørgsmålet: Hvad kan jeg forvente, at denne situation fører til? Står jeg i en krise, eller har jeg erfaring med, at tingene løser sig?
     
    Vurderingen behøver ikke være bevidst, men vil altid være afhængig af tidligere erfaringer med lignende situationer.
     
  3. Alarm: Kroppen starter en alarm
    Hvis hjernen beslutter sig for, at situationen er ny og truende, sætter alarmen i gang.
     
    Man bliver mere årvågen, sanserne skærpes, og ens adfærd påvirkes. Man bliver måske irriteret, frustreret eller nervøs, og kroppen begynder at mobilisere energi.
     
    De fysiske tegn på alarmen kan være, at sveden pibler frem, og at hjertet banker heftigt. 
     
    Kend symptomerne på stress
     
  4. Bearbejdning: Hjernen bearbejder alarmen
    Efter alarmen er gået i gang, vurderer hjernen, hvordan den kan fjerne de forhold, som stresser.
     
    Der er to muligheder for at skrue alarmen ned:
     
    1. Handling: Man prøver at ændre situationen ved at handle aktivt.
     
    2. Accept: Man accepterer, at situationen har ændret sig, og justerer i stedet sin egen opfattelse af virkeligheden.
     
    Uanset hvad vi gør, har vi mulighed for at lære af, hvad der sker. Dermed har vi en erfaring mere at trække på, næste gang vi står i en lignende situation. 
     
    Bearbejd alarmen i fællesskab: Sådan håndterer I stress

 

Sidst opdateret d. 15. september 2011.
Afstemning
Hvordan ville du have det med at holde et kort oplæg på næste afdelingsmøde?


 
Personlig rådgivning
Rådgivning

Videncenter for Arbejdsmiljø kan ikke rådgive om konkrete arbejdsmiljøproblemer.

 

3 kommentarer Abonnér på kommentarer

  • SEP 10
    30
    Af Antonio Rohde, Akademisk sagsbehandler
    Jeg synes, at det er godt, at der kommer fokus på de individuelle forskelle i stresstærskler og de kognitive aspekter ved stresshåndtering. Det kan give nogle redskaber til arbejde med stress, som man ikke var opmærksom på før. Imidlertid synes jeg samtidig, det er vigtigt at man ikke falder i den "fælde"; at stressen er ens egen skyld, eller at det er fordi man tænker "forkert", at man er stressramt. Jeg synes, at det samtidig er vigtigt at fastholde den viden, der findes om mennesket som biologisk væsen; at der et biologisk grundlag for stress og at stress rent faktisk er en fysisk tilstand. F.eks ved man, at visse stresspåvirkninger fra ydre faktorer er påviseligt skadelige, selvom der selvfølgelig er individuelle forskelle: eksempelvis natarbejde, for lidt og for dårlig søvn og hvile; visse arbejdsfunktioner, hvor der er meget larm og/eller megen trafik, som f.eks taxakørsel og lignende. Det jeg vil sige med dette er, at der er adfærdsmønstre rent arbejdsmæssigt og i andre sammenhænge, der kun i begrænset omfang lader sige "afstresse" ved hjælp af CATS tilgangen og lignende kognitiv tilgang, men hvor det er nødvendigt at gøre noget ved selve arbejdsfunktionen.
     
  • OKT 09
    4
    Af L. Jespersen, Tekn. assistent
    Visse ting kan virke ganske uden betydning for nogle, mens det har stor betydning for andre. I et kontormiljø må man forsøge at respektere at enkelte har det skidt, hvis de ikke har en plads, så andre ikke kan komme bagfra. Nogle har behov for deres lille "hule", mens andre godt kan sidde midt i det hele.
     
  • SEP 09
    28
    Af Catrine Enna Rasmussen
    Hjernens bearbejdning af information, som det beskrives i artiklen, tager bl.a. afsæt i vores personlige behov. Teorien om vores personlige behov er forankret i læren om følelsesmæssig intelligens. Mennesket har en række basale behov, som er mere eller mindre fælles, og herudover har den enkelte nogle helt personlige behov, som er individuelle, og som kan skifte over tid. Behovene styrer vores adfærd og udgør således en meget høj motivationsfaktor. Ønsket om behovstilfredsstillelse kan for alvor drive os og styre os i mål, men det kan også trække os ned og gøre, at vi mister styring over os selv og vores liv. Når vores behov bliver truet, sættes vores hjerne i alarmberedskab og udløser kroppens stresshormoner. Så vores evne til at genkende og arbejde med egne og andres behov er ikke alene essentielt for motivationen, men også en væsentligt kilde til stressforebyggelse.
     
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes (e-mail bliver ikke vist).
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her