Sådan håndterer I stress

5 kommentarer

• NOV 09

  26
  Af Mark Sandoz, chef

  Stress og stresshåndtering kan være vældig vanskellig at overkomme, specielt fordi vi hele tiden bliver præget af vore omgivelser - arbejdspres, parforhold, deadlines, økonomisk krise, mand, kone, børn osv. Man får ikke et pusterum og overskud til at begynde at håndtere diverse problemer! Min kone og jeg forsøger at komme væk fra hverdagens stress og jag et par gange eller tre om året for at samle nye kræfter og komme ovenpå igen.
   
• NOV 09

  25
  Af Mads Nygaard Pedersen, Webmaster

  Jeg følger debatten om stress med stor interesse fordi det har stor betydning for mig selv, mine nærmeste, min arbejdsplads og i det hele taget det samfund jeg er en del af at holde mig stress-fri. CATS & Coping er noget jeg bør sætte mig bedre ind i - artiklen her kradser kun i overfladen, og yder givetvis ikke metoden fuld retfærdighed. Jeg er meget enig med Flemming i at stress er et symptom på vor tid. For at forhindre stress (som jeg ser som en spændingstilstand af panik og manglede overblik forårsaget af f.eks. stor arbejdsbyrde og/eller forventningspres) bliver man først og fremmest nødt til at skue indadtil for hvis man oplever stress der er nok kognitive mønstre (tankerækker og automatismer) der faktisk arbejder imod en. Paradokset er at verden accelererer kraftigt og vi er tilbøjelige til at tro at vi SKAL følge trop - men faktum er, at resultatet ofte er udbrændthed - for mål/krav flytter sig konstant og vi løber og løber... men uden at komme nærmere. Så som Flemming pointerer: man kan faktiske være sin egen 'værste fjende' - og hvis man ikke gør sig dette klart fra starten tager man netop ikke ansvar for roden af problemet. Helt fundamentalt giver paradokset genlyd i den vestlige kultur der per tradition tilbeder resultatet isoleret set. Problematikken er, at den tankegang ikke levner os tid eller plads til at fordybe i den forudgående proces, der er selve fundamentet for det gode slutresultat. For mig at se bør kompetente ledere anerkende denne enkle sandhed - og hvis de havde vilje til at lade sandheden gennemsyre deres organisationskultur ville medarbejderne også have et værdimæssigt mindset at arbejde udfra. Dette vil for mange medarbejdere være en stor hjælp - fordi man ville have en vished om at man gjorde det rigtige ved at arbejde systematisk efter det mindset - og det ville indgyde ro og sikkerhed. Eftersom at stress og uro/usikkerhed to næste uløseligt forbundne symptomer, så lur mig, om ikke medarbejderen ville levere gode og langtidsholdbare resultater dersom man fik ro til at fordybe sig i arbejdsprocessen. Før den sandhed synker ind - finder mange næppe den indre fred som vi vel alle tilstræber.
   
• NOV 09

  23
  Af Line Hviid, Webredaktør, VFA

  Denne artikel er af nogle brugere blevet kritiseret for at være for fokuseret på det individuelle ansvar og dermed overse det ansvar for trivsel og stressforebyggelse, som ligger hos ledelsen. Tak for jeres kommentarer - vi er glade for, at vores artikler bliver debatteret! Det er selvfølgelig beklageligt, at man ved at læse vores tekster her på sitet har kunne få den opfattelse, at stress er et individuelt problem. Det er bestemt ikke pointen i den stressforskning, kampagnen bygger på. Nærværende artikel er efterfølgende blevet justeret for at understrege det fælles ansvar, arbejdspladsen har i forebyggelsen af stress.
   
• NOV 09

  3
  Af Flemming Jensen, Selvstændig.

  Jeg har haft stress, udbrændthed og depression og det er jeg glad for. Men jeg er ikke glad for mennesker som "udtaler" sig uden at have den mindste forståelse af hvor "problemet" ligger begravet, mennesker som godt kan lide at høre sig selv tale og som fordi "de" har en tittel eller et navn, desværre bliver lyttet til af menigmand, stress er et problem som er "skabt" af vores livsstil, jeg ved det og har været der, havde jeg ikke lavet om på min livsstil, så havde jeg "lignet" de zoombier som jeg møder i min hverdag, mennesker som hele tiden skal videre og lader sig styre af forkvaklede værdier, som desværre er fremherskende, og også mennesker som fordi de har overhørt sig selv og deres krop i mange år, jeg selv har været der i 10 år, ender i en situation som jeg kalder 0-energi punktet, et punkt som holder dem fast i det som har givet dem stress, fordi når de intet har at give energimæssigt, foretages alle valg i hversdagen af hjernen, valg som taget afsæt i tidligere erfaringer og mønstre, erfaringer og mønstre som personen burde ændre for at komme ud af den onde cirkel, og vende tilbage til det som burde være livet i dag "reflektion, læring om sig selv og sige fra". Desværre tager alt viden herunder også CATS udgangspunkt i forskning, hvilket ville være det samme som at løse klimaproblemet ved at begynde at sælge biler som kører på strøm, som bare givet et helt andet problem, men hov det er jo det man gør... Stress skal løses på det individuelle menneskelige plan, hvilket jeg har gjort med mig selv, min helbredelsestid for det enkelte menneske er en brøkdel af hvad den er i dag. Men desværre er "vi" og vore børn i dag vant til at skubbe problemer fra os fordi "nogen" plejer at komme og hjælpe os så, Desværre ser jeg at de mennesker som gør det i forhold til stress, ender på førtidspension og er glad for det. og "systemet" er desværre medvirkende til at skubbe dem længere ud. Stress er en floskel, så vi behandler en floskel med floskler og gør som vi "plejer" skubber problemet foran os, kendte handlingsmønstre når mennesket ikke besidder overskud til forandring. Godt 30000 er dagligt sygemeldt med stress, desværre er de kun toppen af isbjerget, de 500000 som "melder" sig udbrændte på arbejdsmarkedet, er de næste som går ned med stress, det gør de når kroppen har været længe nok i 0-energipunktet, og der har i ret det er individuelt hvornår de falder om for stress er individuelt, men tro mig de kommer og så er stress pludselig ikke længere en "udfordring" men et problem, når hjernen når ud i håbløshed, så har vi endnu en som skal behandles af og igennem "systemet". Dette er talt ud fra erfaringer, erfaringer som jeg har mærket på min krop, måske kunne arbejdsmiljøviden lære noget af et menneske som har været gået ned og kommet ud på den anden side, i stedet for at tage sit udgangspunkt i forskning. Viden-erfaring-oplevelser imod floskler-gisninger-belæste mennesker. Endnu en korrektion, stress opstår ikke kun på jobbet. Og en mere, da jeg var der hvor jeg skulle finde ud af hvor ansvaret for min stress lå, pegede pilen kun en vej, imod mig selv, men giv i bare cheferne skylden, det eneste den stressramte får ud af det er at skubbe ansvaret fra sig, og så kan vedkommende ligeså godt med det samme gå på førtidspension, for det bliver der personen ender alligevel.
   
• OKT 09

  6
  Af Charlotte Albæk, Sekretariatschef

  Kære alle BAR SoSu har lavet værktøjskassen "Vi finder os ikke stress", hvor vi med 8 værktøjer både har fokus på arbejdspladsens håndtering og den individuelle. Værktøjerne anvendes af rigtigt mange i den offentlige sektor, bl.a. har mange både store og små kommuner taget værktøjerne til sig. Hør om arbejdspladsers erfaringer og læs mere på: www.etsundtarbejdsliv.dk/stress Med venlig hilsen Charlotte Albæk