Skyldes stress bestemte personlighedstræk?

En del stressramte møder den holdning, at stressproblemet skyldes deres personlighed. De får måske at vide, at de er for perfektionistiske eller for engagerede. Ofte er problemet, at leder og medarbejder ikke har afstemt forventningerne til jobbet og til de rammer, der er for at udføre jobbet.

For perfektionistisk og engageret?

Når vi på arbejdsmedicinsk klinik møder stressramte medarbejdere, hører vi hver gang forskellige historier. Vi møder personer, der føler, at opgavebyrden har været uoverkommelig, vi møder personer, der har løftet et for stort ansvar og vi møder personer, der føler, at der har været for store følelsesmæssige krav i arbejdet.

Hver historie er unik, men alligevel tegner der sig nogle mønstre. Vi oplever fx ofte, at den stressramte, er blevet mødt med en holdning om, at det er vedkommendes særlige tilgang til arbejdet, der er problemet.

Sagt med andre ord antydes det, at det er individets særlige personlighedstræk, såsom høj grad af perfektionisme eller lav selvværdsfølelse, der har udløst stresstilfældet. Sætninger som ”du er også alt for engageret i dit arbejde”, eller ”du har haft svært ved at uddelegere arbejde”, kan flyve gennem luften. Forholdet kan illustreres med følgende case:

Den perfektionistiske sygeplejerske

Mette er sygeplejerske, og har arbejdet på medicinsk afdeling i 1½ år. Det er vigtigt for Mette, at hun udfører sit arbejde ordentligt, og ikke glemmer noget eller laver fejl.

Der har været stor udskiftning i personalegruppen, og Mette er nu ofte den mest erfarne sygeplejerske i en vagt. Det oplever hun som et stort pres. Mette deler sin bekymring med afdelingssygeplejersken, som ikke oplever noget problem, da hun betragter Mette som en dygtig og ansvarlig medarbejder.

Da afdelingen rammes af flere sygemeldinger, presses Mette yderligere, og hun sygemeldes efter længere tid med massive stresssymptomer. Efterfølgende afholdes der en sygesamtale, og her får Mette at vide af afdelingssygeplejersken, at hun har taget for meget ansvar og er alt for perfektionistisk. Mette bliver utrolig skuffet, da hun føler, at hun blot har forsøgt at leve op til arbejdspladsens krav til hende.

Stressramte er ofte plagede af skyldfølelse

De stressramte reagerer forskelligt, når de møder en holdning som i ovenstående case. Nogle vedkender sig samvittighedsfuldt, at de har været for engagerede i arbejdet eller er for perfektionistiske. Andre oplever, at der bliver lagt massiv skyld oven i deres i forvejen dårlige samvittighed og skyldfølelse, over ikke at kunne klare arbejdet.

Afstem forventninger til jobbet

I casen kunne lederen have lyttet til Mettes bekymring og givet plads til en dialog om deres gensidige forventninger til arbejdet. Så kunne de i fællesskab have defineret et passende niveau af perfektionisme og engagement i arbejdet, som ville harmonere med de ydre rammer for arbejdets udførelse.

Et realistisk forhold mellem indsats og rammer

Når vi på arbejdsmedicinsk klinik møder en medarbejder som Mette, forsøger vi at sætte gang i den forventningsafstemning, som ikke har fundet sted.

Vi forsøger med den stressramte at definere et mere realistisk 'fit' mellem dennes arbejdsindsats og de givne organisatoriske rammer. I de tilfælde hvor vi har kontakt til arbejdspladsen, forsøger vi at få lederen til at indgå i dialogen for at tydeliggøre dennes forventninger til medarbejderen.

Har du selv været i en situation, hvor du er blevet mødt med en holdning om, at det er din særlige tilgang til arbejdet, der har givet dig stress?

Sabrina Guastella Bundgaard, psykolog
Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet Herning

Blogger
Sabrina Guastella
Sabrina Guastella
 
Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.
Personlig rådgivning
Rådgivning

Videncenter for Arbejdsmiljø kan ikke rådgive om konkrete arbejdsmiljøproblemer.

Kontakt

Ditte Sofie Vagn Madsen

Kommunikationsmedarbejder

 
 
 

5 kommentarer Abonnér på kommentarer

  • SEP 10
    14
    Af Gunnar Meldahl, Selvstændig
    Hej til alle bloggere! Jeg har selv været ramt af stress. Det er ikke en god oplevelse mens det står på. Jeg kom heldigvis ud på den anden side stærkere end før, men kun med hjælp fra en god psykolog. Jeg har siden da beskæftiget mig rigtigt meget med stress, og en af de positive ting der kom ud af det er, at jeg har startet egen virksomhed. En af de ting der er helt sikkert når vi taler om hvem der rammes af stress er: Stress er individuelt! Stress kan ramme alle! Det er den enkeltes opfattelse af de ydre påvirkninger, der er afgørende for om en personen får stress, eller undgår det. Det er ikke de ydre påvirkninger der os stressede. Det er ikke chefen, eller jobbet som sådan. Det der er afgørende er, om vi har de rigtige værktøjer til at løse de opgaver vi bliver stillet. Sat på spidsen kan man sige at man sætter ikke en bager til at lave en mures arbejde, og omvendt. Hvis man vil have at opgaven skal lykkedes tilfredsstillende for alle parter. Jeg har selv siddet i lederens, og chefens stol i mange år, og jeg har efter jeg selv blev stress ramt, og siden startede egen virksomhed, kontaktet mange af mine gamle leder, og chef kollegaer for at spørge hvad for en stresspolitik de havde i deres virksomhed. De kunne alle samstemmende sige at de havde opgivet at lave en stresspolitik i deres virksomhed. Hvorfor ? Svar: Det var simpelthen for svært at finde fælles fodslav, og skabe enighed om hvad der gjorde deres medarbejdere stressede. Når nogle kom med indput til hvad der gjorde dem stressede, var der straks andre der mente det modsatte, eller bare var uforstående over "sådanne" bagateller kan gøre folk stressede. Stress er individuelt! Derfor er det meget vigtigt at man i stedet arbejder med forebyggelse af stress. Afstem forventningerne til hinanden. Lær hinanden at kende. (Hvem kan helt ærligt sige at de kender deres kollegaer? Kender medarbejderne lederne, og kender lederne medarbejderne ?). Kun ved at tale med hinanden kan vi lære hinanden at kende, og så er det også meget lettere at se alle kompetancer hos hinanden, og derfor er det så også lettere at fordele opgaverne til de medarbejdere der har de rigtige kompetancer. (Værktøjer) Gunnar Meldahl Human Leadership & Coaching
     
  • MAR 10
    5
    Af Birthe Lundgaard, sekretær
    Når man snakker stress, kan man ikke komme uden om sundhedstilstanden, som vel er en del af ens personlighed ? En sund krop bliver ikke så hurtig stresset og kan modstå mange flere "udfordringer" end en "svækket" krop. Alle mennesker kommer ud for stress i en eller anden grad i den måde vores hverdag og samfund er skruet sammen på. Så for mig at se, er det ligeså vigtigt, hvordan vi tackler stress/udfordringer i stedet for udelukkende at tale om, at undgå dem, hvilket ingen af os kan, hverken arbejdsmæssigt eller privat. Vi skal selvfølgelig skelne mellem den kortvarige stress (som er ganske ufarlig og får os op på "dupperne":-) og så den langvarige stress, som man bliver syg af. Stress kan selvfølgelig skyldes arbejdet alene, men er ofte en kombination af arbejde og familieliv m.m. Vi er "hele" mennesker og kan ikke skille arbejde og fritid ad, efter min mening. Vi skal virkelig forsøge at blive bedre til at tage ANSVAR FOR VORES EGET LIV og blive bedre til at "sige fra" altså NEJ - både privat-og arbejdsmæssigt (det er ikke altid de andres skyld) Skrot Flinkepigen og Lev Sundt !!
     
  • MAR 10
    2
    Af inger hejlesen, miljømedarbejder
    Det ville da være rart hvis vi holdt op med at hænge stress op på enkelt personer. Jeg tror alle kan blive ramt, så stress hos én medarbejder er da et fælles anliggende og et symptom på at opgavemængden/arbejdsforhold/ledelsesstil ikke passer sammen.
     
  • MAR 10
    2
    Af Anonym, Arbejdsmiljøkonsulent
    Jeg vil ønske at I vil ophøre med at anvende benævnelsen "Stressramt". Det gør personen, der er syg af stress, til et offer ;-) Brug benævnelsen syg af stress i stedet for. 1000 tak
     
  • MAR 10
    2
    Af Anonym
    Jeg er enig i, at der kan være en tendens til at individualisere strukturelle eller ledelsesmæssige problemer. Denne artikel ser bort fra et andet forhold, som ofte gør sig gældende, nemlig at medarbejderen sidder i en forkert stilling ift. egne kompetencer og personlighed. Artiklen burde også understrege, at medarbejderen ikke er en så fleksibel og påvirkelig størrelse, at blot ledelsen og strukturen tilpasses, så vil den enkelte kunne varetage jobbet uden stress. Individer er også kendetegnet ved kompetencer og personlighedstræk, som kan betyde, at vedkommende ikke er i stand til at varetage det pågældende job, uagtet ændringer i ledelsesstil og strukturelle forhold. F.eks. kan en stilling fordre at den ansatte er meget detaljeorienteret. Hvis medarbejderen ikke er detaljeorienteret, vil dette medføre stressmomenter i jobfunktionen. Her er stillingen givet og personligheden og kompetencerne forkerte.
     
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes (e-mail bliver ikke vist).
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her