Hvordan kan lederen forebygge, at medarbejderne får stress?

På Arbejdsmedicinsk Klinik oplever vi ofte, at risikoen for stressrelaterede sygemeldinger forværres, når der sker noget nyt på arbejdspladsen, fx fusioner eller nedskæringer. Ved forandringer er der især to tidspunkter, hvor ledelsen kan bidrage til forebyggelsen af stress.

Når forandringerne meldes ud

Når en forandring, fx nedskæringsrunde, meldes ud, er det vigtigt, at ledelsen tænker stressforebyggelse meget konkret ind i processen.

Det betyder, at ledelsen skal sørge for at:

  • holde et højt informationsniveau gennem hele processen
  • tænke stressforebyggelse ind i de nye strukturer
  • inddrage medarbejderne i, hvordan forløbet skal takles
  • inddrage medarbejderne i at identificere potentielle problemer og deres løsninger

Hold et højt informationsniveau gennem hele processen

Når en ændring meldes ud, vil et godt forebyggende tiltag være at fortælle medarbejderne, at man er klar over, at de kommende forandringer vil medføre en periode med usikkerhed, mens alle finder sig til rette i de nye forhold.

Dermed signaleres det til medarbejderne, at de ikke er dårlige medarbejdere fordi de føler sig pressede og ikke kan overskue det hele.

Det er også en god idé at tale om, hvilke opgaver, den enkelte ikke længere kan løse, eller som vedkommende må løse på en anden måde. På den måde overlader man det ikke til den enkelte medarbejder at gætte på, hvilke opgaver der skal nedprioriteres.

Tænk stressforebyggelse ind i strukturen

Der er sjældent en standardløsning for, hvordan man tænker stressforebyggelse ind i strukturen.

Man skal i stedet overveje, hvordan man kan organisere medarbejderne på en måde, der gør dem bedst muligt i stand til at takle de problemer, der med sikkerhed vil dukke op, fx:

  • Kan man etablere teams eller erfa-grupper, hvor medarbejderne kan samarbejde om at finde nye arbejdsgange?
  • Er der en klar og tydelig ansvarsfordeling mellem teamkoordinatoren og afdelingslederen?
  • Sidder medarbejderne i samme bygning eller by som deres leder? Hvis ikke, har man tænkt over tiltag, der kan sørge for en tæt og løbende kontakt? 

Når medarbejderne reagerer

Mange ledere bliver opsøgt af en medarbejder et stykke tid efter en forandringsproces. Samtalen kan udspille sig sådan her:

Else: "Jeg synes ikke, jeg når halvdelen af mine opgaver efter fusionen. Jeg ved ikke, hvor længe jeg kan blive ved med at holde til det her …"

Elses leder: "Jamen Else, du stiller altså også meget store krav til dig selv – alt skal være så perfekt. Du burde lære at sige 'pyt' noget mere, så ordner det sig hen ad vejen."
 
På Arbejdsmedicinsk Klinik oplever vi ofte, at medarbejdere har forsøgt at råbe op, men er blevet mødt af manglende forståelse og handling, samt – ofte velmenende – råd om, hvordan de bør tage situationen anderledes.

Det, medarbejderen typisk har brug for, er, at lederen i stedet bevidst signalerer, at han eller hun:

  • tager problemet alvorligt
  • anser det for at hænge sammen med de overordnede forandringer
  • påtager sig sit ansvar for at støtte medarbejderen i at finde løsninger på at overleve forandringerne uden for mange skrammer.
     

Dette skal følges op af, at man reelt tager et fælles ansvar for at finde disse løsninger.

Hvordan bliver forandringer håndteret på din arbejdsplads?

 

Blogger
Lisa Nelholt
Lisa Nelholt
 
Arbejdsmedicinsk klinik Herning
Personlig rådgivning
Rådgivning

Videncenter for Arbejdsmiljø kan ikke rådgive om konkrete arbejdsmiljøproblemer.

Kontakt

Ditte Sofie Vagn Madsen

Kommunikationsmedarbejder

 
 
 

3 kommentarer Abonnér på kommentarer

  • NOV 11
    7
    Af birgitte knudsen, Service assistent
    Synes det er lidt rart at se .. at man ikke er selv om det her. Har op til flere gange skrevet mails og sagt til min daglige leder at nu var målet nået for hvad man kan nå i sin hverdag på arbejdet. UDEN at der er blevet svaret andet end at det måtte man se at få styr på .. Men intet er sket.. Så nu må sidste skridt være at tale med sin læge og høre hvad vedkommende mener man burde gøre.:O(
     
  • JUL 11
    11
    Af Anonym, Ansat i staten
    Hvor er det dejligt at læse, at det som jeg har oplevet tilsyneladende er en "klassiker" derude i verden... Jeg er så heldig, at have en chef, der bakker mig op og som tager det alvorligt - men derfra og til at tage ansvaret på sig er der alligevel langt. Dét, der har været en udfordring for mig er, at det er så svært at skelne mellem det personlige ansvar og arbejdspladsens ansvar... Og én ting jeg har lært er, at når jeg er stress-ramt, så kan jeg ikke selv se det. Jeg knokler bare derudaf på mit lille hamster-hjul (hvis I forstår analogien) og kan ikke svinge mig op til den kreative opgaveløsning, som er påkrævet i min stilling. Og arbejdsglæden ryger henad vejen. Retrospektivt kan jeg godt tænke, at det da egentlig er utroligt, at så mange af mine chefer har sagt, at de godt kunne se, at jeg sad med urimeligt mange og svært definérbare opgaver på mit bord, og det skulle vi gøre noget ved... men så længe jeg kunne holde gryden i kog skete der ikke noget. 7 ugers opfordret sygemelding kunne have været undgået, hvis de havde taget ansvaret på sig. Og jeg havde nok været et andet menneske i dag.
     
  • JUN 11
    21
    Af Anonym, Afskediget
    Efter en større fusion i 2005 mellem Stat og Kommune oplevede jeg på et tidspunkt den samme manglende forståelse fra min leder, som Else er ude for. Det er utroligt ødelæggende for både tillid, samarbejde og helbred.
     
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes (e-mail bliver ikke vist).
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her