Alle kan gå ned med stress, men bekymrede personer bliver i højere grad stressede. Kolleger eller ansatte, der er bekymrede, skal derfor mødes med støtte og respekt, men der er en tendens til at almindelige bekymringer og dårligt humør på arbejdspladsen sygeliggøres.
Når kolleger ser en arbejdskammerat blive sygemeldt med stress, danner der sig ofte myter om, at den sygemeldte ikke kan tåle mosten, er for følsom og for nærtagende. Eller der danner sig myter om, at det slet ikke er arbejdspladsen der er problemet, men forholdene derhjemme, manden, børnene osv.
Alle kan gå ned med flaget
Det skal straks slås fast, at alle kan gå ned med flaget. Det er blot et spørgsmål om, at de påvirkninger, man er udsat for, på et givet tidspunkt overstiger personens evner og muligheder for at håndtere belastningerne.
Man ved fra krig- og katastrofesituationer, at personer, man anser for særdeles robuste, kan gå ned med flaget, hvis situationen er tilstrækkeligt belastende.
Nogle er mere bekymrede end andre
I dagligdagen er det mere komplekst. Der findes personer, som har tendens til at være bekymrede, nervøse eller lidt sortseende, og de oplever i højere grad stress i hverdagen.
Personer, som ofte har humørsvingninger og nemt bliver kede af det, oplever i langt højere grad at være stressede. Det omvendte gælder for personer, som sjældent er i dårligt humør og for det meste er afslappede. De oplever i mindre grad stress.
Bekymringer og dårligt humør stemples som unormalt
Vi har altså forskellige personligheder og forskellig sårbarhed. Det ved vi jo godt, men kan vi gøre noget ved det? Ja, vi kan tage hensyn. Vi kan støtte og vise respekt, når ansatte eller kolleger oplever problemer i deres arbejde eller i deres liv i øvrigt.
Hvis man er bekymret eller i dårligt humør, skal man have støtte, vejledning og måske humor fra de kolleger, der ikke er så bekymrede (for tiden). Sådan er det vel også foregået på arbejdspladserne i mange år.
Men der er en tendens til, at almindelige bekymringer og dårligt humør stemples som noget unormalt, der bør føre til kontakt med læge eller psykolog. Det er ikke hensigtsmæssigt. Det kan føre til sygeliggørelse, flere bekymringer og mere dårligt humør.
Vi har gode og dårlige dage
Sygeliggørelsen af almindelige problemer kan bunde i mangel på respekt for vores forskelligheder, for store krav til altid at være på toppen, glad og imødekommende, og til altid at kunne yde det optimale. Men sådan er mennesker ikke.
Mennesker har op- og nedture, gode og dårlige dage, dage hvor man gerne vil være sig selv, og dage hvor man kan give af sit overskud. Der er dage, hvor man ikke yder sit bedste, ja netop - det er jo derfor, at man andre gange kan yde sit bedste. Hvis det hele var bedst, ville man aldrig vide, om man nu ydede sit bedste.
Stress bliver et individuelt oprør
I dag bliver det ’at gå ned med stress’ et individuelt oprør mod de påvirkninger, der går en på, i stedet for at være et afsæt til at løse problemer sammen med sine kolleger.
Det bliver så lægen eller psykologen, der skal løse problemerne, men det kan de ikke, specielt kan de ikke løse sociale og politiske problemer. Dem skal man selv løse, sammen med kolleger, venner og familie. Der er ingen anden vej.
Overlæge Johan Hviid Andersen
Professor i Arbejdsmedicin
Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet Herning