På Arbejdsmedicinsk Klinik møder vi jævnligt patienter, som føler sig mobbede. Men hvad forstår personen ved udtrykket mobning?
Den mobbede føler sig magtesløs
Nogle oplever at blive ignoreret eller holdt udenfor det sociale fællesskab. Nogle oplever tilbageholdelse af vigtig information eller at få tildelt opgaver under deres kompetenceniveau, mens andre oplever sårende drillerier eller latterliggørelse. Når en person fortæller, at han eller hun bliver mobbet, oplever vedkommende, at de andres hensigt er bevidst at skade ham eller hende. Derudover føler vedkommende sig ikke i stand til at forsvare sig. Magtbalancen er ikke ligeværdig, og personen føler sig magtesløs.
Dårligt psykisk arbejdsmiljø og overtrædelse af uskrevne regler
Når vi som arbejdspsykologer taler med en person, som oplever sig mobbet, og får indblik i hændelsesforløbet, får vi ofte indtryk af, at historien ikke er så enkel, som personen selv oplever det. For det første er det ofte sådan, at problemerne måske ikke handler så meget om den pågældende person men om et generelt dårligt psykisk arbejdsmiljø og en leder, som enten er usynlig eller konfliktsky. Derudover er personen som føler sig mobbet i nogle tilfælde kommet til at overtræde nogle uskrevne regler, værdier eller dagsordener, som medarbejdergruppen opretholder - fx angående arbejdstempo, hierarki eller noget tredje.
Sociale sanktioner kan udvikle sig til mobning
Hvis kommunikationen på stedet er dårlig, vil den eller de ”forurettede” forsøge at få personen til at overholde ”reglerne” men nogle gange uden direkte at fortælle vedkommende, hvad problemet går ud på. Det kan så udmønte sig i en form for social sanktion, hvor man fx bliver holdt udenfor, indtil man retter ind. Denne form for social sanktion er meget uhensigtsmæssig, for vedkommende som det går ud over, aner ikke, hvad han eller hun har gjort forkert og oplever sig selv som magtesløs og uden indflydelse på hændelserne. Kollegerne oplever, at personen konflikter med deres normer og uskrevne regler – men personen selv ved ikke, hvad konflikten går ud på. Situationer som disse kan over tid udvikle sig til mobning, hvis der ikke gribes ind.
Uløste konflikter kan løses
For arbejdspsykologen, der sidder med en sygemeldt person, som oplever sig mobbet, men hvor det måske endnu er på et stadie, hvor det rettere handler om en uløst konflikt, bliver udfordringen at undersøge om vedkommende er i stand til at se situationen fra andre perspektiver, og om vedkommende er åben overfor, at de andres hensigter måske afviger fra, hvad han eller hun har forestillet sig. Hvis vedkommende kan det, kan en konfliktmægling måske lykkes. Samtidig bør der arbejdes generelt med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Mobning dækker ikke altid over konflikt
Selvfølgelig sker det også, at individer bliver udsat for vedvarende negative handlinger fra kolleger eller ledere uden at det bunder i en uløst konflikt, og hvor der er en hensigt om at nedgøre eller skade vedkommende. Men de sager, vi møder, handler ofte om noget andet, hvor en konflikt er optrappet på grund af dårlige samarbejdsforhold, uklar kommunikation og utydelig ledelse.
Når begrebet mobning bruges forkert
Et problem ved at bruge udtrykket mobning om en uløst konflikt er, at det kan fastholde en sort/hvid måde at se hændelsesforløbet og løsningsmuligheder på. Hvis man ser sig selv som et ”offer” og de andre som de ”onde”, har man meget få handlemuligheder. Hvis man derimod ser sig selv som en del af en konflikt, som skal løses, bliver ens handlingsrepertoire større og man er ikke længere så magtesløs.
Hvad er dine erfaringer med mobning og konflikter på arbejdspladsen? Er du selv blevet mobbet eller blevet beskyldt for at mobbe? Eller har du oplevet, at uløste konflikter førte til mobning?
Læs mere på temasiden om mobning på arbejdspladsen