Studiegrupper for lærere i samme fag giver højere faglighed og bedre trivsel på 6 mindre folkeskoler i Sønderborg Kommune. Studiegrupperne går på tværs af hver enkelt lille skole.
BAGGRUND: Behov for faglig sparring og udvikling på lille skole
Faglig sparring og udvikling er ikke nogen selvfølgelighed på en lille skole i landområderne, tværtimod. Særligt lærere i de små fag kan opleve at stå meget alene.
Efter kommunalreformen i 2007 havde Ulla K. Brommann, skoleleder på Rinkenæs Skole i Sønderborg Kommune, behov for at kunne diskutere de udfordringer, de nye vilkår medførte. Hun samlede skolelederne fra 5 andre skoler i kommunen med omtrent samme størrelse og vilkår.
- Vi får rigtigt meget ud af at snakke sammen. Kommunalreformen trak meget energi ud af os, men vi fik den igen ved at mødes, fortæller Ulla K. Brommann.
Ud af mødet mellem skolelederne på de små skoler opstod en idé til et undervisningsfagligt samarbejde skolerne imellem.
INDSATS: Studiegrupper på tværs af hver lille skole i Sønderborg
Skolelederne på de 6 små skoler i Sønderborg blev enige om at oprette studiegrupper for lærere med samme fag på tværs af skolerne.
Lærerne blev indkaldt til det første møde i studiegruppen af en af skolelederne. Her blev de introduceret til det overordnede formål med at mødes på tværs af skolerne.
Børnehaveklasselederne, sløjd- og musiklærerne var de første lærergrupper, der fik etableret studiegrupper. Efterfølgende er skolebibliotekarerne samt hjemkundskabs- og håndarbejdslærerne kommet til med deres egne studiegrupper.
De 6 små skoler i Sønderborg er: Rinkenæs Skole, Kværs Skole, Egernsund Skole, Bakkensbro Skole, Nybøl Skole og Lysabild Skole.
Hver lille skole har gennemsnitligt 10 lærere og børnehaveklasseledere ansat. De er alle et-sporede folkeskoler med elever fra 0.-6. klasse.
Studiegrupperne er forbeholdt lærere i de små fag, da det overvejende er dem, der har behov for at sparre med andre.
Indholdet i studiegrupperne veksler med fagene.
På det generelle niveau diskuterer grupperne fx, hvordan de overordnede krav til undervisningen kan udmøntes i konkret praksis samt specifikke problemer i undervisningsforløbene på hver enkelt skole.
Grupperne er selvkørende, både hvad angår form og indhold, temaer og mødetidspunkter. De mødes typisk 4-6 gange årligt.
EFFEKT: Højere faglighed og god trivsel
Møderne i studiegrupperne har haft en god effekt på lærernes arbejdsglæde. De diskuterer deres fag og finder stor inspiration i at besøge hinandens faglokaler.
Børnehaveklasseledernes studiegruppe består af både ældre og yngre medarbejdere. De har haft stor glæde af hinanden pga. store forskelle i teoretisk ballast og erfaringsgrundlag. De yngre kan lære af de ældres mange års praktiske erfaringer, og de ældre får tilført nye perspektiver på undervisning og læring af de yngre lærere.
- Vores faglighed er højere nu. At mødes med andre i samme situation som en selv giver en fornemmelse af ”vi kan bare det her”. Man får en blåstempling af sit arbejde, som man ikke fik tidligere, og det er en enorm bekræftelse, fortæller Ulla K. Brommann.
Inspiration fra andre arbejdspladser kan være meget givende. Men arbejdspladser er forskellige. Derfor er det vigtigt at overveje, hvad der skal til, for at en indsats fra en anden arbejdsplads kan fungere hos jer.
I skal bl.a. overveje:
- Hvordan kan vi få indsatsen til at harmonere med vores kultur,
rammer og behov?
- Passer indsatsen sammen med andre tiltag, vi har i gang?
- Har vi erfaringer fra tidligere indsatser, som kan bruges?