For mange ledige stillinger skabte stress på Afdelingen for Reumatologi og Rehabilitering på Sygehus Syd. Systematiske trivselssamtaler har vendt situationen.
BAGGRUND: Rekrutteringsproblemer gav stress
Store problemer med at rekruttere medarbejdere var baggrunden for et nyt projekt om trivsel på Afdelingen for Reumatologi og Rehabilitering på Sygehus Syd.
- Medarbejderne var frustrerede over den øgede stress, det gav, at der manglede kolleger til at varetage behandlingen af patienterne. Den øgede stress var med til at skabe et dårligt arbejdsmiljø, og dermed var der endnu flere, der sagde op, fortæller ledende overfysioterapeut Lisbeth Schrøder.
- Trivselsprojektet og den anerkendende tilgang har klart ændret dagligdagen
Med støtte fra en arbejdsmiljøpulje i regionen igangsatte afdelingen et projekt, der fokuserede på, hvordan man kunne arbejde systematisk med trivsel i afdelingen og hos den enkelte medarbejder.
INDSATS: Anerkendende tilgang og trivselssamtaler
Projektet startede med en temadag for ledergruppen. Fokus for dagen var en anerkendende og positiv tilgang til at arbejde med trivsel.
Med bistand fra en ekstern konsulent blev ledergruppen klædt på til at gennemføre trivselssamtaler i egne afdelinger. Via en spørgeramme, der var tilpasset den enkelte afdeling, satte trivselssamtalerne fokus på trivslen, både hos den enkelte medarbejder og hos hele gruppen.
Spørgerammen spurgte ind til medarbejdernes trivsel og hvilke løsningsforslag, de havde til at forbedre trivslen.
Videndelingsmøder for lederne efter trivselssamtalerne har været et vigtigt element i processen. Her blev de forskellige afdelingers forløb evalueret, og lederne havde mulighed for at få sparring og inspiration fra hinanden.
Sygehus Syd består af sygehusene i Nakskov, Nykøbing F, Næstved, Slagelse, Korsør og Ringsted.
Afdelingen for Reumatologi og Rehabilitering består af 7 afdelinger fordelt på 6 forskellige geografiske placeringer i Region Sjælland.
Afdelingen for Reumatologi og Rehabilitering har 6 ledere og ca. 150 medarbejdere.
Medarbejdergruppen består af ergoterapeuter, fysioterapeuter, sekretærer, sygehjælpere og beskæftigelsesvejleder.
Et væsentligt succeskriterium for projektet har været en systematisk tilgang til trivselsarbejdet.
- Medarbejderne ved, at det er en tilbagevendende trivselssamtale, og at det bliver synliggjort, hvilke handlinger der er taget, og hvor høj trivslen er på afdelingen, siger Lisbeth Schrøder.
Lederne synliggjorde processen ved hjælp af et søjlediagram (trivselsbarometer), der viste den procentvise trivsel i afdelingen.
EFFEKT: Involvering af medarbejderne
Fra medarbejdernes side er der tilfredshed med projektet.
- Det er positivt, at vi bliver taget alvorligt, og at der følges op og tages handling på vores ideer og problemer, siger Lisbeth Jensen, der er næstformand i MED-udvalget.
Ifølge ledende overfysioterapeut Lisbeth Schrøder viser erfaringerne fra videndelingmøderne, at medarbejderne har haft stor glæde af, at de på en skala fra 1 til 10 på trivselsbarometeret kunne score, hvor høj deres trivsel var, ligesom det også var vigtigt, at der blev iværksat handling på de tiltag, der kunne forbedre trivslen i afdelingen.
Projektet kommer til at præge afdelingerne og kulturen i fremtiden.
- Trivselsprojektet og den anerkendende tilgang har klart ændret dagligdagen for såvel den enkelte som for hele ledergruppen og afdelingsledelsens måde at tænke på. Vi ønsker at tage de gode ideer og erfaringer fra projektet og implementere dem som en del af vores fremtidige kultur, siger Lisbeth Schrøder.
- Det har vist sig at være et godt ledelsesredskab, og medarbejderne tænker i højere grad i løsninger frem for problemer, fortællerLisbeth Schrøder.
Halvvejs i projektet har Sygehus Syd ifølge Lisbeth Schrøder oplevet en meget synlig effekt, da rekrutteringssituationen er blevet vendt på under et år, og der ikke er længere ubesatte stillinger.
Inspiration fra andre arbejdspladser kan være meget givende. Men arbejdspladser er forskellige. Derfor er det vigtigt at overveje, hvad der skal til, for at en indsats fra en anden arbejdsplads kan fungere hos jer.
I skal bl.a. overveje:
- Hvordan kan vi få indsatsen til at harmonere med vores kultur,
rammer og behov?
- Passer indsatsen sammen med andre tiltag, vi har i gang?
- Har vi erfaringer fra tidligere indsatser, som kan bruges?