Medarbejdere på et ældrecenter i Esbjerg indgår skriftlige omsorgsaftaler for at støtte hinanden. Ordningen har øget trivslen og reduceret antallet af sygedage.
Kolleger som en anden familie
Social- og sundhedshjælper Linda Friss mistede pludseligt sin 23-årige datter i januar 2009.
- Jeg bor alene sammen med min søn og har ikke noget stort netværk. Men heldigvis har jeg min arbejdsplads, som jeg opfatter som min anden familie. Mine kolleger var en uvurderlig støtte både dengang og nu, siger Linda Friss, der arbejder i hjemmeplejen på Strandvejens Ældrecenter i Esbjerg.
Forpligter sig til støtte
Den mentale og praktiske støtte kører på skinner for personalet i Strandvejens Ældrecenter, fordi medarbejderne har indgået skriftlige omsorgsaftaler med hinanden, hvor de hver især har udvalgt to omsorgspersoner i deres team.
- Jeg oplevede støtte fra hele arbejdspladsen
Med aftalen forpligter omsorgspersonerne sig til at støtte hinanden, når livet eller arbejdet bliver vanskeligt at håndtere.
- Jeg oplevede støtte fra hele arbejdspladsen. Men man kan sige, at omsorgspersonerne er ens livline, når livet gør rigtig ondt. Det er en lettelse at kunne dele sin sorg med et andet menneske, som kender én godt. Man kan få sat ord på de inderste tanker og på den måde få hjælp til at bearbejde sine følelser, fortæller Linda Friss.
Kontaktpersonerne kan også bistå med praktisk hjælp. I Lindas tilfælde købte de ind, kom med mad og holdt øje med, at hun overlevede og kom på arbejde.
Nu også fokus på private forhold
Teamleder Vibeke Rømer Christensen har været med til at udvikle konceptet med de skriftlige omsorgsaftaler.
- Vi har altid haft meget fokus på trivslen, men for nogle år siden indså vi, at personalets private problemer spiller en større og større rolle. Ofte er det forhold derhjemme, som gør folk stressede og syge. Derfor lavede vi den her ordning, siger Vibeke Rømer Christensen.
Distriktschef Jette Kynde Schøtz tilføjer, at omsorgsaftalerne er en del af den sundhedsledelse, som Strandvejens Ældrecenter praktiserer. Den har primært fokus på at gøre noget for dem, der møder på arbejde hver dag. Det handler om at give nærvær og opmærksomhed, men også tilbyde konkrete ting som zumba og spinning.
- Vi tror på, at hvis vi gør det, så kommer de også igen næste dag, siger Jette Kynde Schøtz.
Hun har haft svært ved at forlige sig med, at folk ikke kan skille arbejdsliv og privatliv ad.
- Jeg har måttet arbejde med at forstå, hvorfor folk ikke placerer deres taske med private ting uden for døren, når de går ind på arbejdspladsen. Men jeg har accepteret det og respekterer, at det ikke er muligt for alle. Det er ikke alle, der har et socialt netværk. Nogle er ensomme og isolerede, siger hun.
Hun har indset, at folk ikke kan sygemelde sig fra privatlivet, men det kan de derimod fra deres arbejde.
- Jeg kan da også se, at det nogle gange gør underværker at tage en småkage og en kop kaffe sammen med en kollega. Og så må man sige, at her er arbejdstiden givet godt ud.
Sidder ikke i rundkreds
Ifølge Jette Kynde Schøtz har ordningen givet mere arbejdsro til teamlederen, fordi der ikke er tale om, at alle sidder i en rundkreds og skal lægge øre til alt om, hvordan det står til med mand og børn.
- Det vil jeg ikke være med til. Vi er en virksomhed, der skal yde, og det skal man selvfølgelig sørge for at melde klart ud, siger hun.
- Man kan sige, at vi har lavet en arbejdsfordeling med omsorgsaftalerne. Kollegerne lytter og støtter hinanden, mens teamlederen først bliver involveret, når der skal træffes arbejdsmæssige beslutninger. Det er ikke nødvendigt at bruge lederens arbejdstid på at følge med i alle detaljer, forklarer Jette Kynde Schøtz.
Der er ifølge Vibeke Rømer Christensen fundet en god balance.
- Det er et fornuftigt niveau, hvor vi stadigvæk kan agere som professionel ledelse og samtidig sende et signal til medarbejderne om, at vi ikke er ligeglade med det liv, de lever efter deres arbejdstid, fortæller hun.
- Vi fanger også de medarbejdere, som har en tendens til at holde deres problemer for sig selv. Samtidig har personalet fået øjnene op for hinanden på en anden måde, end de havde før i tiden, siger Vibeke Rømer Christensen.
Videndeling og faglig sparring
Teamet samles to gange om måneden, og her kan omsorgspersonerne komme med de relevante informationer. På den måde ved kollegerne, hvad der foregår, og at der bliver taget hånd om alle i teamet.
Den viden giver tryghed og en god mavefornemmelse for sygeplejerske Tanja Sørensen. Hun peger på, at omsorgspersonerne også bruges til videndeling og faglig sparring.
- Man kan ikke lige spørge en kollega til råds, når man arbejder i hjemmeplejen. Og det er ikke altid, at man føler, at man har truffet den rigtige beslutning. Det kan være ret hårdt, og her er det rigtig rart at kunne vende tingene med en omsorgsperson, siger Tanja Sørensen.
Positiv indflydelse på trivslen
Ifølge ledelsen har aftalerne allerede haft en mærkbar og positiv indflydelse både på trivsel og sygefravær. Arbejdsglæden er øget, og sygefraværet er dalet markant, siden ordningen blev indført.
- Jeg er overrasket over, at ordningen har været så effektiv, siger Jette Kynde Schøtz.
- Ledelsen skal forholde sig til medarbejdernes privatliv på en professionel måde og vise forståelse for deres privatliv ved at indføre omsorgsaftaler.
- Forklar og meld ud, at man ikke er et dårligt menneske eller kollega, selv om man ikke bliver valgt som omsorgsperson.
- Vær opmærksom på, at ordningen tager tid - især i begyndelsen.
- Konceptet kan også bruges på mandearbejdspladser - det skal bare tilpasses.
Kilde: Jette Kynde Schøtz og Vibeke Rømer Christensen.
- Hver medarbejder vælger to kontaktpersoner fra teamet.
- Navne og telefonnumre anføres i aftalen sammen med data på to pårørende, så omsorgspersonerne ved, hvem de skal kontakte.
- Navne, arbejdssted og telefonnumre skrives ind i aftalen.
- Hvis omsorgspersonerne ikke har tid, skal opgaven varetages af nærmeste leder eller sikkerhedsrepræsentanten.
- Aftalerne revideres en gang om året.
- Medarbejderne bruger både arbejdstid og fritid til at være omsorgspersoner.
Inspiration fra andre arbejdspladser kan være meget givende. Men arbejdspladser er forskellige. Derfor er det vigtigt at overveje, hvad der skal til, for at en indsats fra en anden arbejdsplads kan fungere hos jer.
I skal bl.a. overveje:
- Hvordan kan vi få indsatsen til at harmonere med vores kultur,
rammer og behov?
- Passer indsatsen sammen med andre tiltag, vi har i gang?
- Har vi erfaringer fra tidligere indsatser, som kan bruges?
Tekst: Birgit Bruun Christensen