Nærvær og trivsel integreret i hverdagen

I Fødevarestyrelsen er arbejdet med trivsel og nærvær blevet en integreret del af hverdagen. Det handler blandt andet om at fokusere på de gode historier og følge systematisk op på sygefravær.

BAGGRUND: Sygefraværet skal ned

For at nedsætte sygefraværet gennemførte Fødevarestyrelsen i 2006-2008 projektet ’Fra fravær til nærvær og trivsel’.

 
- Sygefraværet skulle ses som en udfordring

Fødevarestyrelsen ønskede at ændre opfattelsen af sygefravær, så det ikke blev set som et individuelt og privat anliggende.

Sygefraværet skulle derimod ses som en udfordring, der hovedsageligt handler om nærvær og trivsel på arbejdet og dermed arbejdets organisering, opgaveløsning mv. 

INDSATS: Trivselsprojekter, øget videndeling og opfølgning på fravær

3 indsatsområder var omdrejningspunktet i Fødevarestyrelsens projekt

Fakta om arbejdspladsen

Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Styrelsen blev etableret i 2000 som en sammenlægning af statslige og kommunale myndigheder. 

Fødevarestyrelsens hovedopgave er at varetage regeldannelsen og udføre kontrol på veterinær- og fødevareområdet.

1. Konkrete trivselsprojekter på 4 arbejdspladser
Projekternes faser inkluderede forberedelse, kortlægning af trivslen, udarbejdelse af handlingsplan og prioritering af indsatsområder, intervention og evaluering.
 
2. Øget videndeling om de gode og lærerige historier
Historierne har bidraget til at udvikle en værktøjskasse til ledere og medarbejdere.

Værktøjskassen beskriver systematisk forskellige metoder til at arbejde med at højne trivslen. Den bliver formidlet via Fødevarestyrelsens intranet, bl.a. sammen med en film om erfaringerne fra trivselsprojekterne set fra en medarbejdersynsvinkel.
 
3. Systematisk indsats for opfølgning på sygefravær
Indsatsen inkluderede:

  • Projekternes faser inkluderede forberedelse, kortlægning af trivslen, udarbejdelse af handlingsplan og prioritering af indsatsområder, intervention og evaluering.
  • Retningslinjer for, hvordan ledere skal følge op på medarbejderes sygefravær.
  • Ledere gennemførte kursus og coachingforløb om ’den gode samtale’. Lederen får nu automatisk en mail, hvis en medarbejder har mange sygedage. Lederen holder efterfølgende en nærværssamtale med medarbejderen.
      

EFFEKT: Forbedring i det psykiske arbejdsmiljø

Der er en sket generel forbedring af det psykiske arbejdsmiljø i projektperioden. Det viser en eftermåling foretaget i 2008. Målingen viser også, at de deltagende arbejdspladser har oplevet positiv udvikling på alle de områder, der indgår i undersøgelsen.  

Der er endnu ingen målbar effekt på sygefraværet.

Nærvær og trivsel i Fødevarestyrelsen - pjece om nærværsprojektet
[.pdf - 577 kB]

Trivsel kommer, når tingene fungerer - HK's artikel om projektet

Fødevarestyrelsens vigtigste læringspunkter
  1. Sørg for, at der er ledelsesmæssig opbakning og støtte på alle niveauer i organisationen.
  2. Tilrettelæg en proces, som inddrager såvel ledere som medarbejdere i både opstarts- og gennemførelsesfasen.
  3. Vær systematisk og grundig – særligt i den indledende fase.
  4. Anerkendende tænkning og kommunikation er velegnet som ramme for arbejdet med trivsel.
  5. Giv processen tid og afsæt de nødvendige ressourcer.
Passer indsatsen til din arbejdsplads?

Inspiration fra andre arbejdspladser kan være meget givende. Men arbejdspladser er forskellige. Derfor er det vigtigt at overveje, hvad der skal til, for at en indsats fra en anden arbejdsplads kan fungere hos jer.

I skal bl.a. overveje:

  • Hvordan kan vi få indsatsen til at harmonere med vores kultur,
    rammer og behov?
  • Passer indsatsen sammen med andre tiltag, vi har i gang?
  • Har vi erfaringer fra tidligere indsatser, som kan bruges?

 

Sidst opdateret d. 29. marts 2012.
Kontakt

Cecilie Lillelund

Arbejdsmiljøkoordinator

33 95 60 85

 
 
 
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes (e-mail bliver ikke vist).
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her