Mindre stress og lavere sygefravær blandt dagplejere i Ringkøbing-Skjern Kommune. Midlet er et gæstedagplejehus, når den faste dagplejer er fraværende.
BAGGRUND: Behov for aflastning af dagplejere
Et barn i dagpleje kommer normalt i gæstedagpleje, når den sædvanlige dagplejer er fraværende i en kortere eller længere periode. Det betyder en øget belastning for den dagplejer, som modtager gæstebarnet.
Ledelsen i dagplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede derfor at oprette et gæstedagplejehus med fast tilknyttede dagplejere. Huset modtager udelukkende gæstebørn.
Der var 2 formål med at oprette gæstedagplejehuset:
- Dagplejerne skulle aflastes og spidsbelastningsperioderne skulle reduceres.
- Børn og forældre skulle opleve en bedre kvalitet i kommunens dagplejetilbud.
INDSATS: Gæstedagplejehus med mange fordele
Ideen om et gæstedagplejehus blev drøftet mellem Birthe Dahl, der er leder af dagplejen i kommunen, og kommunens interne dagplejegruppe samt dagplejens forældrebestyrelse.
- Før havde jeg lidt dårlig samvittighed, når jeg skulle have fri - det gik jo ud over både børn og kolleger
Fordelene ved et gæstedagplejehus blev derefter præsenteret og fremhævet i et oplæg. Fordelene er:
- Mindre pres på dagplejerne, da antallet af gæstebørn reduceres.
- Børnene kan afleveres et fast sted, når den sædvanlige dagplejer er fraværende og hele børnegruppen kan placeres samme sted.
- Gæstedagplejehuset kan medføre økonomiske fordele, hvis kapaciteten udnyttes fuldt ud dagligt. Hvis dagplejernes sygefravær falder som følge af et lavere arbejdspres, er der samtidig besparelser at hente.
Oplægget blev præsenteret for det kommunale og det politiske system, og ideen blev positivt mødt.
Forslaget blev herefter præsenteret for dagplejernes MED-udvalg og den faglige organisation, og herfra var der udelukkende positive tilbagemeldinger.
Organiseringen i gæstedagplejehuset
Ringkøbing-Skjern Kommune har i dag 2 gæstedagplejehuse med en normering på hhv. 5:20 og 2,5:10. Børn, hvis sædvanlige dagplejere er fraværende for en længere periode, har fortrinsret.
Dagplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune er opdelt i 3 områder: Syd, Vest og Øst, med hver deres selvstændige ledelse.
Dagplejen Syd i Ringkøbing-Skjern Kommune varetager pasningen af ca. 430 børn og beskæftiger i alt 130 dagplejere, hvoraf 6 arbejder i de 2 gæstedagplejehuse.
Herefter fyldes huset op med børn, som måske kun skal passes i huset en enkelt dag.
Antallet af børn styres centralt fra kommunen via en elektronisk kalender.
Ved rekrutteringen af gæstehusenes dagplejere er der blevet lagt stor vægt på at forberede ansøgerne på arbejdets art.
- Det er en helt ny måde at arbejde på, for dagplejeren skal pludselig forholde sig til kolleger og deres holdninger til børnepasning. De skal sammen finde en fælles forståelse for det at passe børn, og organiseringen i huset kræver at de samarbejder. Derfor kræver en ansættelse i gæstedagplejehuset en dagplejer med et åbent sind og lysten til at samarbejde, fortæller Birthe Dahl.
EFFEKT: Mindre stress
Ordningen med gæstedagplejehuset har på flere måder lettet de hjemmearbejdende dagplejeres arbejde.
- Før havde jeg lidt dårlig samvittighed, når jeg skulle have fri - det gik jo ud over både børn og kolleger. Nu er det nemt at hele gruppen kan følges ad. Så for mig er det hele nemmere og mindre stressende, fortæller Solveig Ebbesen, der er en af de hjemmearbejdende dagplejere.
De dagplejere, som er ansat i gæstedagplejehuset, er glade for det nye fællesskab:
- Man trives med gode kolleger, og det at vi ved, hvor vi har hinanden, kan tage over for hinanden og støtte hinanden. Der er mindre stress, da der er mulighed for at læsse af, frem for at gå og gemme på problemer, fortæller gæstedagplejer Karin Madsen.
Projektet er ikke blevet evalueret, men Birthe Dahl oplever at dagplejernes sygefravær er faldet siden gæstedagplejehusene blev oprettet.
Inspiration fra andre arbejdspladser kan være meget givende. Men arbejdspladser er forskellige. Derfor er det vigtigt at overveje, hvad der skal til, for at en indsats fra en anden arbejdsplads kan fungere hos jer.
I skal bl.a. overveje:
- Hvordan kan vi få indsatsen til at harmonere med vores kultur,
rammer og behov?
- Passer indsatsen sammen med andre tiltag, vi har i gang?
- Har vi erfaringer fra tidligere indsatser, som kan bruges?