Et projekt med fokus på arbejdsglæde har givet sundere medarbejdere i FødevareErhverv. Samtidig er medarbejderne blevet mere stabile og engagerede.
BAGGRUND: Mere struktur på sundhedstilbud
Direktoratet FødevareErhverv startede i 2005 Projekt Arbejdsglæde, som sætter fokus på arbejdsglæde, nærvær og sundhed.
For at blive bedre til at strukturere sine sundhedstilbud og arbejde målrettet med sundhed indgik FødevareErhverv i 2008 et samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund om at blive sundhedscertificeret.
INDSATS: Både fysisk og psykisk trivsel
Sundhedstjek, stresshåndteringsforløb, motionsfremstød og mere fokus på sjov og glæde i hverdagen er nogle af de indsatser, der er omfattet af Projekt Arbejdsglæde.
Fordi den sunde livsstil både handler om fysisk og psykisk velvære, udgøres direktoratets sundhedspolitik af politikker inden for Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress – de såkaldte KRAMS-faktorer. En handleplan med konkrete aktiviteter er udarbejdet inden for hvert KRAMS-område.
Livsstilshold
Inden for området Motion indeholder handlingsplanen bl.a. aktiviteten Livsstilshold, som er skabt i samarbejde med en ekstern sundhedscoach.
- Deltagernes glæde har haft en afsmittende effekt på hele organisationen
Filosofien er, at en sund livsstil ikke udelukkende kan opnås ved sund kost, men også kræver fokus på motion og stress.
Hver deltager fik ved starten lavet en sundhedsprofil og satte sig nogle individuelle mål, ligesom holdet i fællesskab har fastsat nogle holdmål.
Den gennemsnitlige helbredsprofil afslørede, at deltagere var i farezonen målt på de 3 parametre:
- helbredsprofil (fysisk vurdering)
- livsstilsprofil (kost og motion)
- stressprofil (oplevet stress)
Den fælles målsætning var at forbedre profilerne på alle 3 parametre, så man kom ned i den sundere zone.
Hver måned afholdes en halv times individuel samtale, og derudover mødes gruppen til en samtale på en times tid. Dertil kommer hver sjette uge et helbreds- og livsstilscheck. Men det egentlige arbejde ligger i at få den rette kost, den rigtige mængde motion og en god balance i arbejdslivet for at undgå stress.
Arbejdspladsen bakker op om livsstilsændringerne ved bl.a. at tilbyde spinningtimer, ugentlig fælles kondi- og styrketræning i motionsrummet, motion i frokostpausen og sund mad i kantinen.
EFFEKT: Glæden over sundere livsstil smitter af
Evalueringen af Livsstilsholdets resultater viste i maj 2009 at holdmålsætningen var opfyldt, og at holdet som gennemsnit ikke længere var i farezonen, men derimod i den sunde zone på de 3 parametre.
Fiskeridirektoratet, FødevareErhverv og Plantedirektoratet er 1. oktober 2011 fusioneret til NaturErhvervstyrelsen.
FødevareErhverv var et direktorat med ca. 500 medarbejdere under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
FødevareErhverv blev dannet i 2000 ved en sammenlægning af 2 direktorater.
- Ud over den direkte effekt, som giver sig udslag i, at deltagerne har fået et sundere og gladere liv, har vi også oplevet en mere indirekte effekt. Deltagernes glæde har haft en afsmittende effekt på hele organisationen. Der har været sådan en positiv energi omkring dem. Det har inspireret flere til at tilmelde sig holdet, siger kontorfuldmægtig Sanne Illemann.
Overassistent Grace Christiansen fortæller, at hun har fået mere overskud og større arbejdslyst. Udover det har holdet også haft en gavnlig indflydelse på fællesskabet:
- Det har også været en god oplevelse på det sociale plan. Det sammenhold, der voksede frem, er helt fantastisk, siger Grace Christiansen.
Personalechef Joan Reimann understreger, at sunde og glade medarbejdere er stabile og engagerede.
- Vi lægger ikke skjul på, at vi gør dette, fordi det også kan betale sig på bundlinjen.
I november 2008 modtog FødevareErhverv som den første statslige virksomhed i Danmark Dansk Firmaidrætsforbunds sundhedscertificering.
Inspiration fra andre arbejdspladser kan være meget givende. Men arbejdspladser er forskellige. Derfor er det vigtigt at overveje, hvad der skal til, for at en indsats fra en anden arbejdsplads kan fungere hos jer.
I skal bl.a. overveje:
- Hvordan kan vi få indsatsen til at harmonere med vores kultur,
rammer og behov?
- Passer indsatsen sammen med andre tiltag, vi har i gang?
- Har vi erfaringer fra tidligere indsatser, som kan bruges?