Tv-spot skaber livlig debat om ansvaret for stress

42 kommentarer

• NOV 11

  25
  Af Anonym

  Jeg er lamslået over at se nogle af de holdninger det bliver luftet herinde. Specielt af Adm. Direktør eller leder der mener at det er den stressede medarbejders eget ansvar. Tror de holdninger kommer af uvidenhed ellers skulle I skamme jer. Kommer selv fra en virksomhed hvor 4 personer gik ned med stress grundet dårlig ledelse, uklare mål, absurde arbejdsbyrder, usundt arbejdsklima og selvfølgelig også private udfordringer. En af de personer var mig selv. Er heldighvis fuldstændigt kommet mig, primært fordi jeg kommer fra en sund og stærk familie. Men også fordi at virksomhedens ledere og ceo tog et kæmpe ansvar og blandt andet tilknyttede fast stresspsykolog. Det skal dog lige siges at det ikke gik helt ligeså godt for nogle af de andre. Stress er en forfærdelig sygdom, man kan kun forestille sig det efter at have prøvet det. Selvfølgelig et det også firmaets ansvar at skabe et miljø der både er sundt og stimulerende for medarbejderen.
   
• OKT 11

  14
  Af Rikke Nørregaard, HR Konsulent

  Jeg forstår ikke, at debattører her som er direktører og selvstændige erhvervsdrivende mener, at medarbejderen udelukkende selv skal tage ansvaret. Det gavner intet. Og det vil det heller ikke gøre i jeres virksomheder.
  
  Det der glemmes er, at stress ofte opstår når medarbejderen IKKE selv har bestemmelsesret over eller mulighed for at håndtere sin situation. Hvis man som virksomhed ikke tager sine medarbejderes stresssignaler alvorligt, kan det tydeligt ses på sygefraværet, på performance, på trivsel og på bundlinie.
  
  Tag en snak med medarbejderen og spørg om virksomheden kan gøre noget for at hjælpe personen videre/tilbage på arbejde. Og selv om medarbejderens stress ikke er decideret arbejdsrelateret, vil man som virksomhed blot ved at vise medansvar og deltagelse give medarbejderen opbakning og dermed mere styrke til at håndtere sin situation.
  
  Tilbyd evt. nedsat arbejdstid, andre opgaver eller hjælp til opgaver i en periode. Lav konkrete aftaler. Vær opmærksom på faresignaler og tag det i opløbet. Stil krav, men vis forståelse. Lyt. Hvis man gør dette, har man med stor sandsynlighed en sygemeldt medarbejder tilbage på fuld tid inden for kort tid. Og i bedste fald får man stoppet udviklingen inden det ender galt.
  
   
• SEP 11

  30
  Af Damien, Ingeniør

  Kære beslutningstagere,
  husk nu hvad det går ud på, at tage en beslutning:
  Erkend situationen
  Vurder Valgmulighederne
  Træf en Beslutning
  Ager
  Gentag, for det er en ny situation der skal vurderes.
  
  Nedenstående fra Anonym er endnu et eksempel på mangel på situationsfornemmelse og erkendelse.
  Det er blandt direktører og ledende medarbejdere at man ofte hører: "at tale om stress gør folk syge af stress", samtidig med at de gerne ser, at der bruges mindre af deres (be)skatte(de) penge.
  
  Det vil faktisk være muligt at spare skattekroner fra det øjeblik, at alle ledende medarbejder deltager i ansvaret om psykisk arbejsmiljø sammen med alle andre på arbejdsmarkedet.
  Det er afgørende at få føderne på jordet, erkende situationen og dele medansvaret.
  Det giver ingen positiv resultat at feje 80% af stress tilfældene til udelukkende at skyldes private årsager.
  Ofte smitter arbejdsrelateret psykiske nedbrydelser på hjemmefronten.
  Det er ikke alle derhjemme der er lige godt rustet til at håndtere sådane situationer. De færreste i DK er gift med en klog hoved fra direktionsgangen... Eller nogen der har fuldt med i AM-uddannelsen. I værste fald kan den inkompetence (som vi nu må erkende i medarbejdernes private sfære) kun gøre skaden være.
  
  Nogle i hjemmet kan hjælpe. F.eks. til at søge om hjælp til f.eks. psykolog eller motivere til konstruktiv dialog på arbejde.
  Men det er forventeligt, at en større andel ledere, SiR og kollegaer skal være rustet til at forebygge risicierne og stoppe skaden når det sker, end det kan forventes på hjemmefronten.
  
  Det er i Danmarks og arbejdsgivernes interesse, at vi alle yder vores bedste.
  Derfor skal vi fremme et psykisk helbred som er så godt som det nu er muligt for den enkelte individ.
  
  Værktøjene til det, spredes til offentligheden med denne kampagne. Det er nu vores allesammens ansvar at tage værktøjene i brug.
  
  Tak for, at vores skattepenge også kan bruges fornuftigt!
   
• SEP 11

  26
  Af Anonym, leder

  Der er flere ting i denne kampagne som jeg finder stærkt kritisk - Vi ( Danmark ) er et land af SVM virksomheder som bidrager til den overordnede skatte betaling i Danmark - vi har og ønsker måske heller ikke de samme muligheder med skatte undragelse som de store multinationale selskaber har/tager.
  
  At staten nu bruger resourcer på at igen og igen at fortælle Danskerne at de er stressede og det er syn for dem har kun ét resultat - at folk begynder at tro på det og derved ikke kan skælne mellem at have travlt og have stress.
  
  Det er tidligere påvist i div rapporter at op til 80% af alle stress tilfælde skal findes UDEN for arbejdspladsen - de resterende 20% kan som oftest klares ved at hjælpe medarbejderen med at planlægge sin tid og ressourcer bedre.
   
• SEP 11

  22
  Af Anonym

  Det handler vel i bund og grund om at give hver enkelt person, fra top til bund, redskaber til at kunne spotte stress hos andre såvel som én selv, og agere på det. Kurser, drenge og piger, kurser - det plejer I da at være så vældig glade for.
   
• SEP 11

  22
  Af Anonym

  Det offentlige skal selvfølgelig være first mover. Man betaler skat, så man ikke skal betale enkeltvis for nødvendige ydelser.
  Evt. kunne man begynde rent faktisk at opkræve skat af de mange multinationale firmaer (det sker nok med de ekstra 500 mio kr til de ellers udsultede SKAT).
  Det skal dog ikke være en formynder-myndighed, der går ind og laver indsatsen. Det er kun i virksomhedernes interesse, at deres ansatte har det godt - sygefraværet skal ned og produktiviteten op. Stress skaber jo en ond cirkel: stress fører til lav produktivitet, som fører til overbebyrdelse og fejl, som fører til mere stress.
  
  Måske skal man dog kunne "name og shame" virksomheder, der forsømmer deres menneskelige forpligtelser.
  Indsatsen skal være selvfølgelig inden for virksomhederne, med en offentligt støttet organisation af en eller anden art, hvor der kan ske vidensdeling.
  
  Det er såvel ledelsens som medarbejderens ansvar - men, som dem, der har været ude for alvorlig stress ved, så er det enormt svært at komme ud af stress. Man vil jo ikke melde sig syg af fare for at virke svag ift. den næste forfremmelsescyklus, eller i værste fald blive fyret.
  Det er dog i alles interesse, at ingen går stressede rundt. Tag jer sammen og tag ansvar.
   
• SEP 11

  22
  Af Adam Kevin abdel Wahab

  Jeg synes de skulle tage det alvorligt det han siger, og hjælpe ham evt. ved at finde ham en psykolog der kan få ham på benene igen, så han faktisk føler sig anerkendt og værdsat på arbejde.
  
  Et arbejde for mig er et sted man kan tage hen fordi man brænder for det og man kan se det som et pusterum væk fra familien hvor man kan koble fra men stadig hjælpe folk med det de skal bruge!
  
  Så mit forslag det var at istedet for en fyring så:
  Flere ansatte
  Skaf ham en psykolog (Firmaet burde supplere)
  Og bær lidt over med ham
   
• SEP 11

  21
  Af Jon, Salgschef

  De skulle vælge at få flere ansatte, så han ikke ville kunne køre sig selv psykisk ned. Det er jo det med at kunne lide sit arbejde, og det kan man jo ikke, hvis man overstresser så meget som han gør.
   
• SEP 11

  21
  Af Kristian, Strategichef

  Det undrer mig at staten bruger vores surt tjente skattekroner på et problem, der i ligeså høj grad skabes politisk. Hvorfor skal indsatsen være på arbejdspladsen - det der virkelig skaber stress er øget skatter og afgifter samtidig med nulreguleringer af lønninger. Det er fakta at det arbejdende folks rådighedsbeløb reduceres med de foreslåede stigninger i vores skatter og afgifter. Så må "Jacob" droppe sin ferie til Grækenland, børnene må vente med nyt tøj til næste måned, restaurantsbesøg med konen bliver færre etc etc etc. Det er ikke trivsel - så lad nu være med at bruge vores surt tjente skattekroner på den slags pjat og fokuser istedet på det virkelig problem. Må ærlig indrømme at det virker lidt "akviterings-agtigt" med denne kampagne bare fordi "vi jo må gøre noget ved stress"???
   
• SEP 11

  21
  Af Anonym, Direktør

  I diskussionen her bliver der talt om arbejdsgiveren som en stor og kæmpe ressource, som skal holdes til ansvar for medarbejderes stress, udstilles hvis medarbejdere får stress og betale klækkelige beløb, hvis medarbejdere får stress. Jeg synes lige vi skal huske på at 80% af Danmarks private virksomheder er små/mellemstore virksomheder. Det er ikke kun multinationale selskaber med store ressourcer. De medarbejdere der ligger hovedansvaret hos arbejdsgiveren kunne prøve at vende den om og sige "hvis jeg nu startede min egen virksomhed og en dag fik brug for at ansætte medarbejdere, er det så mit ansvar hvis de får stress?". Også hvis jeg behandler dem ok, professionelt men ikke bruger arbejdstid og dermed mine egne penge på at tale med dem om deres skrantende ægteskab, dysfuntionelle teenagebørn eller hvad der nu kan stresse i privaten. Hvordan ville vi forholde os hvis vi som direktør i eget firma har medarbejdere der bliver stresset af et job, som objektivt ikke burde stresse? Konsekvensen kan jo blive at man til en samtale skal dokumentere at man ikke tidligere har haft stress, er pyskisk ustabil, har haft samarbejdsproblemer, er sårbar psykisk, har et velfungerende privatliv osv. Det er et delt ansvar og arbejdsgiveren er altså ikke en forældresubstitut. Slet ikke når det i Danmark ofte er den lokale bagermester med 5 ansatte, den lokale frisør, hvis kvindelige ansatte i snit holder ganske få år i jobbet. Det er et delt ansvar.
   
• SEP 11

  21
  Af Anonym, Konsulent

  Jeg har ikke set klippet, men har nogle generelle forslag til at komme de mange arbejdsrelaterede psykiske sygdomme og invalideringer til livs:
  
  1. Alle ansatte uden ledelsesansvar skal aflønnes for overarbejde for at komme det grænseløse arbejde til livs.
  
  2. Det skal være pligtigt for alle med ledelsesansvar at gå på kurser om stress og mobning
  
  3. Alle tilfælde af sygemelding på grund af stress eller mobning skal indrapporteres. En læge har pligt hertil.
  
  4. Det skal være lovpligtigt at have en stress- og mobbepolitik
  
  5. Der skal være arbejdstilsyn på alle virksomheder. Et kort tilsyn hvert år, og en mere grundig undersøgelse hvert 3. år med tilsyn på stedet. Tilsynet skal bl.a. godkende virksomhedens stress- og mobbepolitik og vurdere, om den også tages alvorligt. Hvert år skal udarbejdes en rapport som offentliggøres. Rapporten skal. bl.a. indeholde antallet af sygemeldinger (ud over 1 uge) pga. stress og mobning, der ikke kan begrundes i private forhold.
  
  6. Der skal forekomme ekstraordinære besøg, hvis der inden for et år har været 2 indrapporteringer af stress- eller mobberelaterede sygdomstilfælde (ud over en uge) for personer med samme leder. Tilsynet skal kunne fratage en leder muligheden for at have ledelsesansvar helt eller delvis for en periode, og i gentagende tilfælde for altid.
  
  7. Det skal offentliggøres i en eller anden form (bl.a. i årsregnskabet), hvor mange personer, der har været ramt af sygdom pga. stress eller mobning eller anden arbejdsrelateret sygdom. Kun tilfælde, hvor stress helt oplagt er begrundet i private forhold, skal modregnes.
  
  8. Der skal indføres delt bevisbyrde i sager om mobning og chikane
  
  9. En stress- eller mobberamt skal beskyttes i sin ansættelse på tilsvarende vis som gravide
  
  10. Arbejdsgiver skal betale en klækkelig erstatning, hvis en ansat bliver invalideret pga. stress eller mobning.
  
   
• SEP 11

  21
  Af MOVE, Teamleder

  Jeg synes, fakta bør have en større plads her, før vi starter den politiske diskussion.
  A) Stress er et problem - Punktum!
  B) Fire parter er indvolveret: 1) Lederen, 2) Den ansatte/stressramte, 3) Familie/Venner/AM Rep. 4) Lag 2 (Topledelse, Lovgivning)
  C) Ingen af ovenstående bør kunne tillade sig at frasige sig sin del af ansvaret.
  5) Ethvert bevis for at en af ovenstående elementer ikke lever op til sit ansvar (C), skal balanceres af bevisførers opfyldelse af samme. (Livet er for kort til mudderkastning.)
  6) Lederes berettigelse er funderet i opfyldelsen af topledelsens krav/behov - ikke medarbejdernes.
  7) Ovenstående medfører direkte, at ledere vedvarende presser medarbejdere til højere produktion - specielt i perioder med krise og stigende arbejdsløshed.
  8) Som modvægt/grænsevagt behøver vi derfor en tungere konsekvens, når grænsen overskrides.
  - Den ansatte/stressramte bærer allerede konsekvensen gennem de fysiske/psykiske/sociale konsekvenser af stress.
  - Lederen bærer i dag ingen (eller få) konsekvenser af en stresset medarbejder.
  - Venner/Familie/AM Rep. bærer allerede konsekvensen gennem de fysiske/psykiske/sociale konsekvenser af stress.
  - Lag 2 bærer ingen konsekvenser.
  
  Ovenstående viser - UDENFOR diskussion, hvor tingene halter.
  
  Spørgsmålet er - På baggrund af denne og mange andres store indsats - Om nogen hermed vil blive deres ansvar voksent og skabe den ændring, der er så nødvendig. Eller om vi ser endnu en omgang flyverskjul, røgslør og mudderkastning.
   
• SEP 11

  21
  Af Marianne R

  Jacob skal klart have hjælp og redskaber til, hvad han selv kan gøre for at mindske sin stress; Bruge sin kalender, rangordne ting, insistere på at holde sine pauser (det er ikke på alle arbejdspladser man har pauser eller frokostpauser) og lære at sige fra og bruge ordet NEJ, selv om det kan være svært. Men arbejdspladsen kan og skal også gøre noget: Se på, om der er for meget arbejde til Jacob, men også se på de fysiske arbejdsforhold så som om der er rart at være, støjforhold osv.
   
• SEP 11

  20
  Af Anonym

  Stress får man af narcissistiske ledere eller ledere, der endda har psykopatiske træk, og som f.eks. kommer med mærkelige nedgørende kommentarer, der klart indikerer, at man mister sin nuværende job eller bliver flyttet til en funktion, der slet ikke matcher ens nuværende. M.a.o. en konstant ydmygelse og intimidering. Dette sker på arbejdspladser, der på papiret burde være en garant for retssikkerheden i det danske samfund. Under den pæne overflade lades der hånt om helt fundamental anstændighed og basale medarbejderrettigheder. Det er MEGET hårdt at stå model til sådanne arbejdspladser og MEGET svært at sige fra overfor insinuationer fremsat med test af sårbarhed og provokation for øje. Sådanne ledere ønsker én ting, og det er magt og at se den ansatte vride sig i afmagt. 'Sig da fra! Nå, det ka' du tage ansvar for? Jamen, så sig da op! Find dig et andet job!' Hvor... og hvornår er der udsigt til et andet job? Folk, der her på siden er kommet med lignende forslag skulle prøve at være udsat for den beskrevne behandling. Så vil de gode råd meget hurtigt stilne af. Hilsen fra en der i øvrigt har klaret lidt af hvert.
   
• SEP 11

  19
  Af Anonym, Direktør

  Jeg synes grundlæggende at det er godt, at der bliver sat fokus på hvordan vi forebygger stress men at der er en fare for at vi mister det personlige ansvar for vores eget liv i hele tilgangen. Hvordan kan det være en arbejdsgivers ansvar om vi bliver stressede i dagens Danmark? Det er det OGSÅ men da ikke som udgangspunkt. Det svarer til at sige at det er ens ægtefælles ansvar at gøre én lykkelig. En arbejdsgiver skal behandle sine medarbejdere ordentligt og med respekt - også med respekt for individets egne grænser. Min erfaring er, at det der stresser i dag lige så meget er de høje krav til hvad vi skal præstere udenfor arbejdspladsen. At vi får indrettet os på en måde hvor kravene overstiger vores egen kapacitet. Er det arbejdsgiverens ansvar at sige til den enkelte: Du har lige fortalt mig at du har fået hund, selvom jeg ved du i forvejen har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Nu vil du så stresse dig selv med endnu en opgave. Det synes jeg du skal sige fra overfor. Eller til en MUS samtale: Jeg synes ikke du skal træne til marathon på nuværende tidspunkt med to små børn og en total istandsættelse af huset samtidigt. Hvis arbejdsgiveren får mulighed for at sikre sig, at medarbejderen I forvejen har balance i sit liv så er det arbejdsgiverens ansvar hvis medarbejderen får stress men hvor er familien henne i kampagnen? Bør vi ikke i højere grad satse på at det er de nære relationer der skal hjælpe os til at forebygge stress? Jeg har et ansvar overfor min mand, mine søskende, mine veninder i forhold til at fortælle dem, når de viser tegn på mistrivsel. Og så har den nærmeste leder selvfølgelig også ansvar for at tage i en medarbejder der mistrives og virker stressende. Men ikke hovedansvaret for den enkeltes trivsel. Og så må jeg i øvrigt erklære mig enig i, at sådan en kampagne er udtryk for at der da stadig er godt gang i forbruget i vores offentlige sektor. Måske kunne vi forebygge lidt stress ved at tildele ressourcerne til opgaver der genererer mere konkret værdi.
   
• SEP 11

  19
  Af Peter, Efterlønsmodtager.

  Mange mellemledere inden for det offentlige focuserer i alt for høj grad på bundlinien for på kort sigt at tækkes deres overordnede. De prioriterer den korte løsning frem for at udvikle og styrke produktionsapparatet (læs: medarbejderne).
  Man skulle måske overveje, om rekrutteringen af mellemledere inden for det offentlige er god nok. Det er ikke givet, at den dygtigste- eller den mest højtråbende blandt medarbejderstaben har det ledelsespotentiale, der er nødvendigt for at få en harmonisk og konstruktiv udvikling i virksomheden.
  Der har i de senere år udviklet sig en trend, hvor lederne sendte deres underordnede (mellemlederne) på lyn-lederkurser, udbudt af "smarte" konsulentfirmaer, for at få "aflad" for de dårlige valg.
  Jeg er helt overbevist om, at mellemledere med indlevelsesevne og som TØR lade de underordnede udvikle deres individuelle talenter, på sigt vil opnå et konstruktivt miljø, hvor alle kæmper for den samme sag, nemlig en god arbejdsplads, hvor ingen behøver at træde på kollegerne, for at komme op i hierakiet. Sidegevinsten vil uvægerligt være sorte tal på bundlinien og lavt sygefravær, samt -set ud fra en samfundsøkonomisk vinkel - færre efterlønsmodtagere.
   
• SEP 11

  19
  Af Anonym

  En konkret ting, de kunne have gjort på Jacobs arbejdsplads, var at have en stærk opbakningskultur så det ikke bare er den enkeltes problem om man udvikler stress. En opbakningskultur, hvor man både konkret hjælper hinanden med opgaverne (arbejdsmængderne) og hvor man støtter hinanden, hvis en kollega har det svært. En sådan kultur kommer ikke af sig selv. Den kræver både ledelsesprioritering, ildsjæle og at den bliver en del af det daglige arbejde. Et første skridt på vej mod en opbakningskultur kunne være, at få det ind i den daglige arbejdsgang at man støtter og hjælper hinanden, fx ved et par gange om ugen at holde morgenmøder, hvor arbejdsopgaverne gennemgås og hvor man snakker om hvordan det går. På den måde kunne man tidligere have opdaget, at Jacob var stresset.
   
• SEP 11

  19
  Af Steffen Bergmann, Lektor, cand. scient.

  http://www.tm.org/benefits-stress-syndrome
  
  
   
• JUL 11

  18
  Af Anonym, Fyret

  Min kommentar til kommentaren "Fyr manden.... Hvis ikke han kan klare jobbet må han finde et nyt!!" den 7. juni. Jeg synes, det er en utrolig kynisk udtalelse. Hvor går jeg, som er 56 år, hen og finder et nyt job som stressramt og udstødt (læs: fyret) fra staten. Fordi jeg ikke kan leve op til kravet om effektivitet? Har du et job?
   
• JUL 11

  2
  Af Anonym, Tillidsvalgt

  Faktum for stress: Stress er en hormonel tilstand (Adrenalin/Kortison), der gør, at du kan yde en ekstraordinær indsats i en presset situation. Har selv haft stress, er kommet helt ud af det igen. Jeg har en god arbejdsplads hvor der var/er fuld forståelse og fik al den nødvendige hjælp der skulle til. Kort fortalt, 3 måneder på deltid (,hvor jeg selvfølgelig ikke skulle nå det samme! VIGTIGT.!) en super dygtig stresscoach som åbnede mine øjne og gav mig værktøjer til fremtidige brug, læste bogen "Stress eller ikke stress - valget er dit" af Bjarne Toftegård, bogen burde alle læse, nem at læse og forstå også for dem af os der ikke er så hurtige eller gode til at læse. Gå hver dag en lang tur på mindst ½ time for at afstresse. Ovennævnte virker, start med at låne bogen, og bare vent og se, du vil blive overrasket. ! Til de personer der udtaler sig uden det faglige kendskab til faktum, læs og bliv lidt klogere. Rigtig god sommer.
   
• JUL 11

  1
  Af Anonym, læge

  Jeg bliver rystet, når jeg læser visse af kommentarerne. Hvis man har stress (alvorligt stress - ikke bare travlt), kan man netop ikke selv gennemskue det og handle efter det. Ikke alle arbejdspladser og chefer er lige gode. Og nogle ledere udnytter situationen for til at presse medarbejderne, der kan fx være truende afskedigelser eller alt muligt andet i disse krisetider. Når arbejdsklimaet samtidigt er dårligt fx "er det dig eller mig, der får fyresedlen?", sladder og intriger, for mange opgaver osv. kan det gå helt galt. Alvorlig stress kommer lidt af gangen. Ledelsen har et stort ansvar, dels ved at lede arbejdet, men også ved at kunne se, hvordan de enkelte medarbejdere fungerer og reagere inden det går helt galt.
   
• JUN 11

  28
  Af Camilla Kold Andersen, Indkøber

  Det vigtigste er at vi lærer at sige NEJ og NÅH PYT. Det kan ikke forventes at vi kan nå voldsomt mere når der er travlt end vi kunne da vi havde en acceptabel belastning. At sige NEJ til opgaver er tilladt hvis man med ro i sjælen kan sige at man ikke kan nå det inden for en overskuelig fremtid og uden at tage overarbejde. At sige NÅR PYT, når man ikke har overholdt sin egen mentale handlingsplan for dagens forløb. Naturligvis er der altid diskution om hvornår der findes en acceptabel belastning. Men min holdning at hvis du ikke skal bruge 3-4 dage for at indhente en fridag så er man nogenlunde med. Hvis man ikke optjener 4-6 timer på flexkontoen hver uge. Hvis man ikke tager arbejdet med hjem bare for at få roen til at lave det selv om man ved man ikke får noget for det. Næ - hvis alt det ovenstående er nødvendigt så er du overbelastet og bør omgående sige NEJ til flere opgaver og måske også få fjernet et par stykker. Jeg ved det kun alt for godt selv for jeg er god til at prædke hvad vi burde men har selv svært ved det og kan mærke hovedpinen komme når stressen er på vej. Og efter 3-4 måneder med ugenlige samtaler med min læge vil jeg ikke have stress igen !!!
   
• JUN 11

  28
  Af Anonym, Logistikassistent

  Jeg synes firmaet skulle vise overfor medarbejderne at det er tilladt at sige nej til opgaver når det er ved at tage overhånd.
   
• JUN 11

  16
  Af Linda, Økonomimedarbejder

  Jeg bliver så træt, når jeg hører udtrykket "lær at sige fra" - "jeg er ikke god til at sige fra", "nu skal jeg også lære at sige fra". Har selv brugt dette "hippe" udtryk, indtil én en dag sagde til mig: "hvad med om du lærte at sige til?" Det var et stort vendepunkt for mig, det handler om livsanskuelse - vi render alle rundt som ofre for omverdenen istedet for at tage ansvar for eget liv. Jo, som leder kan man bestemt godt være menneskelig, holde hånden under en medarbejder der, for en tid er nede med stress. Men selv om man får hjælp, vender tilstanden ofte tilbage igen, og så kan man da blive nødt til at sige til sig selv, at noget må laves om. Så til syvende og sidst, har man selv muligheden for at ændre sit liv.
   
• JUN 11

  15
  Af Cecilia Oddermose, Studerende

  Mange af de overstående kommentarer ryster mig utrolig meget! Jeg synes, at det er en god kampagne og det er et MEGET vigtigt emne. Jeg synes også, at erhvervslivet (hvad enten det er i det offentlige eller private) BURDE kunne håndtere dette selv, men det er tydeligvis ikke tilfældet, da dette er et stigende problem. Jeg var også overbevidst om, at stress ikke kunne ramme mig og det kun var for visse type mennesker - men jeg blev klogere... Jeg har altid været en meget stærk, men når det bliver personligt og psykisk stress, så er det svært at handle rationelt. Jeg synes også, at vi som mennesker burde tage ansvar for os selv og ikke lade det offentlige eller andre tage ansvaret. MEN i en tid, hvor det har været svært "bare" at skifte job og man ikke har lyst til at "ende" i systemet,så har jeg ihvertfald fundet mig i mere end sundt og fornuftigt er... Jeg synes, ikke altid det har noget med jagten på "mere" - der er årsag til stress. Mange virksomheder har ledere, der ikke egner sig til lederrollerne og medarbejderansvaret. Motivationsfaktorer og mandskabspleje. Jeg ved godt, at vi som medarbejdere også er begyndt at kræve mere, men gensidig respekt og tillid er altså ikke for meget forlagt - lige gyldig hvilke branche man arbejder i. Samtidig skal vi også tænke på, at med alle de, der er sygemeldte pga stress eller andet er en økonomisk belastning for staten - så det ender med at blive det offentlige og os alle der betaler... Derfor er oplysning og forebyggelse vejen frem. Jeg blev sygemeldt og kunne ikke vende tilbage til mit arbejde - tog dog ansvaret for mig selv og begyndte at studere igen. Og ironisk nok ledelse, HR, og organisation. Har brugt min erfaring og sygdomsperiode som motivationsfaktor til at komme videre... Håber ikke, at de overstående skribenter på nogen måde kommer til at opleve stress og som i mit tilfælde psykisk stress, for det slår meget hårdere, når man selv tror, at man er bedre og stærkere end det... Held og lykke med kampagnen...
   
• JUN 11

  15
  Af Anonym

  Vi kan diskutere om det er den enes eller den andens ansvar. Jeg har selv fået "kryds-stress" dvs. det er både det arbejdsmæssige og privatlivet, som har medvirket til min stress. Først og fremmest er man nok nødt til at se på de personlige egenskaber. F.eks. har mennesker med trang til perfektionisme (lige mig) større risiko for stress. Det er ikke fordi vi jagter rigdom mv. Det er fordi vi går efter at levere den rigtige vare første gang. Hvis du så krydder denne persontype med en chef, som sætter mange og stramme deadlines, så ryger kæden hurtigt af. Derudover har jeg været igennem en skilsmisse, som igennem 4 år har været en lang kamp. Nu sidder jeg tilbage og spørger mig om jeg kunne melde fra - JA, i forhold til mit arbejde kunne jeg sikkert lære noget. Det private er dog noget, hvor jeg ikke alene kan sige fra. Nu sidder jeg her som en grønsag. Været igennem indlæggelse, hjertescanning og MR-scanning - og forsøger med alle mine kræfter at finde en udvej af stressen - eller skal vi snarere kalde det slutproduktet af stressen. Jeg mener klart, at der er et ansvar hos én selv, men også hos arbejdsgiveren. En god chef har også en finger på pulsen, en form for empati og menneskeforståelse. Som "stress-ramt" savner jeg redskaber, som kan hjælpe mig videre. Men stort set alle steder hvor man kan søge informationer er budskabet - du skal selv finde hjælpen. Nu er det jo også min egen skyld det hele (vil mange mene). Til denne kampagne vil jeg sige - det er spild af penge. Business goes on!
   
• JUN 11

  12
  Af Anne, adm.medarbejder

  Tydeligt at mange af dem, der kommenterer her ikke selv har prøvet at få "rigtig" stress = i det røde felt - heller ikke i det gule, men måske i det grønne (som er ok i kortere perioder) Jeg synes det er super godt med oplysning - netop fordi, den person som bliver stresset ikke altid selv kan se det !! Jeg har arbejdet et sted hvor chefen var årsag til mange gik ned med stress. Er heldigvis flyttet derfra - har nu en super chef - der har holdt medarbejderkursus om stress - og nu ved vi, hvor vigtigt det er at sige til, hvis vi kommer i det gule felt eller ser andre på vej dertil - talt om det - så man kan tage hensyn mens en specielt krævende opgave eller andet der er årsag løses, man skulle nødigt komme i det røde felt - jeg synes det virker super godt :))) Kan på det bestemte anbefale det !! En der har prøvet det på egen krop !!
   
• JUN 11

  12
  Af Casper H, designer

  Jeg er helt i chok over de indlæg der ligger her. Det er da i høj grad ledelsens ansvar at undgå stressede medarbejdere. Det er jo ledelsen der sætter dagsordenen og de mål medarbejderen skal nå. Det er simpelthen for arrogant og ulækkert at sige "så må han finde et nyt arbejde". Naturligvis har medarbejderen også ansvar og skal selvfølgelig helst kunne sige fra. Problemet er jo, at hvis vedkommende var i stand til det, så blev han nok ikke stresset. Det er ikke altid nemt for en leder at opdage stress så et tip fra en kollega hjælper. Hvis man oplever stress symptomer hos en kollega er der jo intet galt i at gøre lederen opmærksom på det. Det handler vel i virkeligheden om at vi alle hjælper hinanden og passer på hinanden. Ledere, HR, medarbejder og kolleger i mellem. Lad være med at vaske hænderne rene som leder. Det er dig der sætter dagsordenen for din medarbejder og det er dig der har hyret en medarbejder der er pligtopfyldende - lad være med at udnytte det udover rimelighedens grænser!
   
• JUN 11

  9
  Af Bjørn Bolbroe, procestekniker / arbejdsmiljø rep.

  1. Sørge for, at der er lavet en job/stillingsbeskrivelse på Jacob's job funktion. 2. Lære Jacob at sige, "Chef! hvad ønsker du at jeg laver først a. eller b" for husk lige på Jacob, der er en hver arbejdsgiver ret, at lede og fordele arbejdet. Så kan Jacob! lave sine opgaver i den rækkefølge Jacob's chef har valgt. Og Jacob! husk lige på! Det er bedre at vågne op og vide, at man er arbejdsløs, end at vågne op, og ikke vide om man får sparket i dag.
   
• JUN 11

  9
  Af Michael

  Til Ras Lunding: Jeg forstår ikke lige din kommentar vedr. "Den er faktisk nedgørende. Det svarer til at sige til en person der har hovedpine: Hold op med det!"???? Min kommentar er i den bedste mening, og appelerer til - at man tænker over det arb.liv/privatliv man har - i forbindelse med stress symptomer. Der er jo for pokker ingen arb.giver, der af sig selv kommer til en og siger: "du har sørme da alt for meget og se til - det skal vi da ha gjort noget ved - inden du bliver syg af stress" - Helt ærlig - vi lever i 2011 og livet foregår i overhalingsbanen med 240 km/t. Derfor: ta vare på din egen sitiaution, ingen andre end dig selv gør det - og husk at sige fra når kroppen begynder at udsende advarselssignaler. Og lige en ting mere, har selv stået i samme sitiaution - så "lidt" erfaring har jeg - trods alt på dette område. Ha en go dag på jobbet.
   
• JUN 11

  8
  Af Ras Lunding, Tekniker-Underviser

  "Helt ærligt - voksne mennesker burde kunne tage ansvar for sig selv hvad angår stress.! Lær dog at sige fra i tide, for der findes gudskelov andre værdier her i livet - end et stresset karriere job. Så stop piveriet - og ta vare på dit eget liv, der er ikke nogen der klapper dig på skuldren, den dag du ligger vandret og ikke magter livet mere. :) " Ovenstående kommentar belyser meget godt, hvorfor stress-baserede symptomer etc. stadig er tabu. Kommentaren er garanteret i den bedste mening, og skyder aldeles ved siden af. Den er faktisk nedgørende. Det svarer til at sige til en person der har hovedpine: Hold op med det!
   
• JUN 11

  8
  Af Anonym

  Hvor er det trist, at se en så overfladisk "kampagne", som, desværre, blot er et udtryk for, at "vi" ikke kan se, at det hele er kørt af sporet. Og hvad værre er, "vi" kan ikke se, hvordan vi skal løse de problemer, der er opstået. Flere og flere mennesker er på antidepressiv medicin. Flere får stress. Flere har psykiske problemer, så som stort alkoholforbrug, ludomani, narkotika o.s.v. Og der er én stor fællesnævner i det alt sammen.: Jagten på rigdom og anseelse. Stress kommer af at alt er styret af penge. Vi har for længst foræret vore sjæle bort. Og går nu, udelukkende, efter penge, berømmelse, magt og rigdom. - Ting skabt af hænder. Personlig vinding og succes. Men "indeni" os, er der en lille, overhørt, stemme, der fortæller, hver og en af os, at det ikke er løsningen. Problemet er blot, at denne "stemme" bliver overhørt og undertrykt af det ego, der til stadighed lytter til løgnen om at man kun kan være lykkelig, når man er rig, berømt, eller har en eller anden posititon i samfundet. Jeg kalder det "Robinson-effekten". Arbejdspladserne er som en mindre udgave og en mere fordækt udgave af "Robinson". Det er alles kamp mod alle. Og målet er: MIG! (Ego) Men vi må vende om! Vi må begynde at forstå, at løsningen ikke ligger i tomme værdier som penge, egoisme, berømmelse, rigdom og ting. Vi må begynde med noget så "banalt", som at elske vores næste og sætte vore næste højere end os selv. Begynde at "gøre mod andre, hvad vi gerne vil, at andre skal gøre mod os". Og virksomhedsejerne må begynde at forstå, at penge og grådighed, er en fælde. Men, måske er det for sent. Alt handler jo om penge i dag. Man kan jo ikke åbne for tv, uden at alle taler om penge. Politikerne taler KUN om penge. Og samtidig bruger de borgerne som "gidsler", for at vise, hvor dårligt "modstanderens" behandling af medmennesker er. Vi kan kikke på undervisnings og skole området. Hospitalerne. Ældreområdet. Handicap området. Og samtlige steder ser vi forringelser. Alt imens vi pønser på at købe krigsfly til milliarder. - Smider bomber i Libyen og bruger milliarder på at føre krig i lande som Afghanistan, Irak og Libyen. Jo, vi er kørt helt af sporet! Og det mærkes ude på arbejdspladserne. Menneskene er pressede. De er stressede. Og når "man" selv er stresset og presset, så er der ikke mange muligheder for at være kærlig og tålmodig. Så sender man bare "sorteper" videre. Derfor må vi vende om! Vi må lære at sige fra! Og så må vi lære, at penge, rigdom, magt og berømmelse, ikke er et mål. Målet er kærlighed. - Målet er næstekærlighed. Det begynder med at man siger fra. Og så handler det om at give. (Ikke at få.) Først giver man. - Senere modtager man. Men det handler om at sige fra. - Og risikere. For, det kan koste dit job. Det kan koste din anseelse. Det kan koste din tryghed. Men du vinder din sjæl. Start i dag!
   
• JUN 11

  8
  Af Ras Lunding, Tekniker-Underviser

  Det er ikke kun ledelsens ansvar. Men det osse ledelsens ansvar! Først og fremmest handler det dog vel om at tage sig selv alvorligt. Jeg tror - og har erfaret på egen krop, at vi selv er vores værste arbejdgivere. Det er fuldstændigt rigtigt som Minus Stress skriver: "Lyt til din krop. Stol på, at når du har brug for en pause, så har du brug for en pause". Det kan egentligt koges ned til det. Kunsten er så at lære at stole på sig selv i den situation. Og hverken lade angst for at blive fyret - eller endnu vigtigere tror jeg: Føle at man ikke lever op til et eller andet arbitrært ambitions-niveau, -man oftests selv har sat, hvis man tager den pause. Men tage den med god samvittighed, sige fra o.s.v. Modsat hvad nogle giver udtryk for herinde; så er det faktisk ikke den person der "ikke kan klare lugten i bageriet" der går ned med stress. Den person der ikke kan klare lugten i bageriet, piver og føler sig stresset. Men at gå ned med stress, er, som videoen antyder, som at blive ramt med en hammer. De personer der oplever det er oftest dem der ikke pev, og dem der klarede mere -ofte langt mere end f.eks. de selvfede de der kommer med ovenstående uintelligente udtalelser og de der piver. Dem der p.gr.a. manglende evne til at sige fra, -først og fremmest - til syvende og sidst, overfor een selv, lige gav den en tand mere og så lige en til mere, end kæden kunne trække. Så ja: ledelsen har vel et ansvar for at holde den slags i ave. Faktisk osse fordi, at de kan gå hen og miste gode medarbejdere, hvis de ikke gør det. Men man skylder også sig selv at tage det ansvar det er at lære at tage sig selv alvorligt. Skal hilse og sige at erfaringerne er dyrekøbte.
   
• JUN 11

  8
  Af Minus Stress, Selvstændig

  Jeg er lige selv kommet ud af et længere stress-depressions sygdomsforløb, og ja, jeg vil give ret i at du selv har et ansvar. Ord som "så må han finde sig et andet job, hvis han ikke kan lide lugten i bageriet" er simpelthen nok roden til at en virksomhed aldrig kommer ud over stepperne. Netop fordi det handler om at lederen får et kick ud af at kunne sige det.. Hvis virksomheder fører en ordentlig personalepleje-politik, er det bevist at der er færre sygedage, og dermed bedre effektivitet. Jeg synes nu at chefen i videoen, selv ligner en der burde trække stikket lidt. Mit råd til lederen: Vær opmærksom på dine omgivelser/ansatte Mit råd til medarbejderen: Lyt efter din krop. Stol på, at når du har brug for en pause, så har du brug for en pause, og det med at sige fra kan faktisk skabe respekt omkring dig!
   
• JUN 11

  8
  Af Anonym

  Helt ærligt - voksne mennesker burde kunne tage ansvar for sig selv hvad angår stress.! Lær dog at sige fra i tide, for der findes gudskelov andre værdier her i livet - end et stresset karriere job. Så stop piveriet - og ta vare på dit eget liv, der er ikke nogen der klapper dig på skuldren, den dag du ligger vandret og ikke magter livet mere. :)
   
• JUN 11

  7
  Af mirna, sosu-assistent

  hmm det er fantastisk hvordan mange reagere på ordet stress, vi på hjemmeplejen og plejehjem vi bliver også stresset, og falder omkuld af stress, og nej vores ledelse kommer ikke hjem til os og siger god bedring og tak for din indsats, de er fløjtende ligeglad. Men hvor mange er egentlig klar til at står frem og fortælle om det netop fordi at man ikke ønsker at blive betragtet som den svageste led i firmaet. Er der overhovedet nogen herinde som ved hvor mange er jeres bekendte og medarbejder render med depression som en medfølje af stress? stress er et problem for mange arbejdspladser og hvis man som en medarbejder ikke ved hvordan man siger fra eller hvornår man siger fra så ja hjælp ønskes, og by the way alle kan blive stresset stilling spiller ingen rolle tænk over det!
   
• JUN 11

  7
  Af Olsa Bøjletwister, Selvstændigt Erhvervsdrivende

  Fyr manden.... Hvis ikke han kan klare jobbet må han finde et nyt!!
   
• JUN 11

  6
  Af Gert Roed-Jeppesen, Nedslidt med posttraumatiskstressymtom

  Det er virksomhedens og dermed ledernes ansvar. Jeg foreslår at en medarbejder der bliver dianogsticeret med stress skal have en lovpligtig erstatning på 1 million kr. Det skal nok få virksomhederne og lederne til at tage problemet alvorligt.
   
• JUN 11

  6
  Af Christian Langkilde, Studerende

  Alle ansatte føler en form for pligtopfyldelsestrang over for deres virksomhed/arbejdsgiver, fordi man ved, at man bliver bedømt. Kvartalsregnskaber, bundlinjer, effektivitetsudviklinger og kvalitetsbedømmelser hænger konstant over hovedet af især mellem-lederne. Det er meget sjældent, at de vil sige direkte nej til en opgave i en tid, hvor arbejdsløsheden er stigende og jobs ikke er så sikre som før. Hvis ikke ledelsen er med til en dialog om arbejdsmiljø, kommer den ikke, da den ikke vil komme fra den ansatte. Derfor er det vigtigt, at alle virksomheder tager hånd om stressforebyggende arbejde - så får de også fysisk og psykisk sundere medarbejdere, der kan yde mere
   
• JUN 11

  6
  Af ASC

  Jeg finder det interessant og beklageligt, at udviklingen i ledelse går i retning af mindre og mindre ansvar over for medarbejderen. Ledelse er "at lede", ikke (kun) at "sætte det bedste hold" - men at gøre holdet bedst muligt efterfølgende. Det er ganske vist udfordrende, men nødvendigt, at man som leder tager et medansvar for medarbejdernes trivsel. Derfor handler det selvfølgelig om at være opmærksom på faresignalerne, lytte og spørge ind til problemet og i fællesskab finde frem til en løsninger, der tjener begge parter. Dét er ledelse - at "sætte det bedste hold" kan man få et rekrutteringsfirma til. At ansvaret for at sætte grænser i arbejdslivet skubbes over på medarbejderne, samtidig med at forventningerne til medarbejdernes præstationer skrues voldsomt op - dét er netop kilden til stress.
   
• JUN 11

  6
  Af Mikkel Poulsen, Adm. Direktør

  Er meget uenig med, at det er et ledelsesmæssigt ansvar at håndtere stress, men mener derimod, at det er en mulighed for forbedret indtjening, som en dårlig smurt maskine. Stress opstår, når man ikke evner at sige fra, give sig selv pause og konstant forsøger at leve op til omgivelsernes forventninger. En stresset medarbejder i et team kan sammenlignes med en musiker, der spiller falsk. Det er det enkelte individs eget ansvar at håndtere stress, men arbejdsgiverens ansvar at sætte det bedste hold. Slip de digitale medier, hold flere pauser og afstem privatlivet og arbejdslivet efter dine ambitioner, muligheder og drømme. Og husk at dyrke kærligheden - det giver energi :-)
   
• JUN 11

  6
  Af Jesper Hansen

  Tillad mig helt generelt at kommentere denne kampagne. Jeg synes, at det er udtryk for formynderi, at staten bruger vores surt tjente skattekroner på fine annoncer og kampagner til noget, som i virkeligheden er arbejdspladsernes eget problem. Lad dog folk og ikke mindst erhvervslivet passe sig selv - og sæt folkene bag denne kampagne til noget fornuftigt arbejde - for eksempel at give en hånd med ude på plejehjemmene, hvor vore gamle mangler omsorg.