"Jo tak, jeg har det af helvede til"

I disse dage kører tv-spottet med stressede Jacob, der møder chefen i elevatoren, igen over landets tv-skærme. Tv-spottet er en del af kampagnen Fra stress til trivsel, som er rettet mod offentlige arbejdspladser.

Hvad kunne de have gjort på Jacobs arbejdsplads?

Jacob er stresset. Så stresset, at han har trykken for brystet, ondt i maven, ikke kan overskue bunkerne på skrivebordet og glemmer sin bryllupsdag. I det tv-spot, som kører hen over landets skærme disse uger, har Jacob taget det første skridt for at gøre noget ved situationen. Han fortæller åbent og ærligt sin chef, hvordan han har det. Spørgsmålet er, hvordan man kunne have undgået, at det kom så vidt.

På frastresstiltrivsel.dk kan man lige nu deltage i debatten om, hvad de kunne have gjort på Jacobs arbejdsplads for at forebygge, at en medarbejder bliver så stresset som Jacob.

 - Vi vil gerne opfordre medarbejdere og ledere til at deltage i debatten om, hvordan vi i fællesskab forebygger stress på arbejdspladsen. Åbenhed, social støtte og en erkendelse af, at det er meget forskelligt, hvad vi hver især bliver stresset over, er væsentlige elementer i forebyggelsen, og der er heldigvis rigtig mange arbejdspladser, som har gode råd og erfaringer, andre kan få glæde af, siger Hannah Maimin Weil, chef for Videncenter for Arbejdsmiljø, der står bag kampagnen Fra stress til trivsel.

Blog med eksperten

Bloggen på frastresstiltrivsel.dk starter op igen med et nyt indlæg af arbejdspsykolog Lisa Nelholt om, hvordan Jacobs stress kunne være undgået. På bloggen kan brugerne debattere med eksperten og hinanden.

Trivsel i indbakken

Det er stadig muligt at tilmelde sig kampagnens gratis e-mail forløb med forskningsbaseret viden, værktøjer og god praksis. E-mail forløbet er målrettet medarbejdere, ledere og samarbejdsudvalg for at understrege, at håndtering af stress skal foregå på alle niveauer på arbejdspladsen.

Gå til kampagnesitets forside

Kontakt

Hannah Maimin Weil
Chef for Videncenter for Arbejdsmiljø
Telefon: 39 16 54 94
Mobil: 40 14 42 68
E-mail: hmw@vfa.dk
 
Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø under Beskæftigelsesministeriet. Kampagnen Fra stress til trivsel er en del af trepartaftalen, indgået som led i regeringens kvalitetsreform i 2007.


 

Sidst opdateret d. 15. september 2011.
Personlig rådgivning
Rådgivning

Videncenter for Arbejdsmiljø kan ikke rådgive om konkrete arbejdsmiljøproblemer.

Kontakt

Ditte Sofie Vagn Madsen

Kommunikationsmedarbejder

 
 
 
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes (e-mail bliver ikke vist).
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her