Evaluering: Kampagnen er en succes

De offentlige arbejdspladser har taget godt imod kampagnen 'Fra stress til trivsel' som Videncenter for Arbejdsmiljø står bag.
Kampagnens tv-spot 'Jo tak, jeg har det ad helvede til' er blevet set og husket af 66 % af de adspurgte.









Har lagt mærke til kampagnen

Knap halvdelen af landets offentlige ledere og medarbejdere har lagt mærke til kampagnen 'Fra stress til trivsel', som Videncenter for Arbejdsmiljø søsatte i januar 2009.

Det viser en evaluering af indsatsen foretaget i efteråret 2010.

Især rejseholdet er en succes

Videncentrets rejsehold bliver særligt fremhævet i evalueringen. Hele 79 % af de adspurgte angiver, at de i kraft af et temamøde med rejseholdet har fået inspiration til, hvordan de selv kan arbejde med arbejdsmiljø.

Rejseholdet har alene i 2010 holdt temamøder over hele landet for et samlet deltagerantal på over 16.000.

Trepartsaftalen

Kampagnen 'Fra stress til trivsel' er en del af Videncenter for Arbejdsmiljøs styrkede formidlingsindsats rettet mod offentlige arbejdspladser.
 
Indsatsen er etableret som led i trepartsaftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner samt LO, FTF og AC i 2007.
 

Tilfredse med gennemslagskraft

I Videncentret er der tilfredshed med den gode gennemslagskraft på arbejdspladserne.

- Vi er meget glade for den positive evaluering af kampagnen, siger Hannah Maimin Weil, chef for Videncenter for Arbejdsmiljø.

- Den viser, at vi rammer et behov på de offentlige arbejdspladser, og vi er meget tilfredse med at kunne bidrage til, at de får et godt afsæt for deres videre arbejde med at skabe et godt arbejdsmiljø.

Formidling af forskningsbaseret viden

Formålet med kampagnen er at formidle forskningsbaseret viden og inspiration til, hvordan man kan forebygge stress og fremme trivslen på offentlige arbejdspladser.

Formidlingen foregår blandt andet via nærværende kampagnesite, annoncering, e-mail forløb og ikke mindst via Videncentrets rejsehold.
 

Sidst opdateret d. 15. september 2011.
Personlig rådgivning
Rådgivning

Videncenter for Arbejdsmiljø kan ikke rådgive om konkrete arbejdsmiljøproblemer.

Kontakt

Ditte Sofie Vagn Madsen

Kommunikationsmedarbejder

 
 
 
Skriv kommentar
Alle felter med * skal udfyldes (e-mail bliver ikke vist).
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her